40 almennyttige boliger i Horsens

For boligselskabet Domea Horsens opføres i totalentreprise 40 almennyttige familieboliger i ét plan som tæt/lav rækkehus bebyggelse på Rødtjørnen - og som lavenergi 1 byggeri.

De 40 boliger fordeler sig på 8 boligrækker med hver 5 boliger. Hver bolig får sin egen lille have. Der opføres 2 boligtyper på henholdsvis 85 m2 og 100 m2 (4- og 3-værelses lejligheder) med 30 stk. af de mindste og 10 af de største.

Grunden har et meget kuperet terræn med et fald på 5 meter diagonalt hen over grunden. Bygningerne holder et stramt og enkelt formsprog, og opføres uden højdeforskydninger inden for den enkelte, hvorfor boligrækkerne står skarpt i det skrånende terræn.

I boligrækkernes østgavle indrettes et depotrum til hver bolig, ligesom hver boligrække får eget teknikrum, bl.a. med naturgas og solceller. Centralt i bebyggelsen opføres en servicebygning bl.a. med vicevært-faciliteter og fælles overdækket renovationsrum/affalds-ø. Desuden anlægges et forsinkelsesbassin til regnvand.

Den højteknologiske virksomhed, Danhaus Production A/S i Esbjerg, står for arkitektarbejdet, og leverer alle elementer som færdige moduler. Danhaus lukker hver bygning på et par dage. Husene forsynes med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og behageligt indeklima.

Se mere om Danhaus Production A/S her: www.danhaus.dk

De 40 boliger på Rødtjørnen fordeler sig på 8 boligrækker, hver med 5 boliger, der alle får en lille have.