Dansk Boligbyg har “købt” spiller i fodbold superligaen

Dansk Boligbyg a/s er en del af det gule sponsornetværk i superliga fodboldklubben AC Horsens. Vi har tidligere ”købt” Nicklas Dannevang, men han er skiftet til Fremad Amager, og i stedet har vi valgt at ”købe” Mikkel Mena Qvist. Onsdag den 9. august var adm. direktør Anton Nørgaard på stadion i Horsens for at hilse på Mikkel Mena Qvist og få taget et billede med AC Horsens’ nummer 20.

Her sætter Anton Nørgaard et par ord på, hvorfor Dansk Boligbyg a/s har valgt at investere i Mikkel Mena Qvist gennem ”Play & pay-sponsoratet”: - Han kom jo til AC Horsens som et ubeskrevet blad fra en danmarksserieklub, og vi kan godt lide historien om, at man skal kæmpe for tingene og udnytte de evner, man arbejder sig til, siger Anton Nørgaard og fortsætter: - Der bliver vist meget superligafodbold på TV, og vi holder selvfølgelig øje med Mikkels trøje. Vi har valgt at købe en del LED-reklame og har udvidet det med play & pay, for vi vil gerne ses på TV og støtte det lokale.