Vissenbjerg Rådhus afleveret den 15. maj

Ombygningen af Vissenbjerg Rådhus er nu afsluttet, og projektet afleveret til bygherrerne i strålende sol den 15. maj 2014. Ombygningen har to bygherrer: Domea og Assens Kommune, idet den omfattede ombygning af 6 boliger for Domea/Vissenbjerg Boligselskab samt bibliotek, lokalhistorisk arkiv og menighedslokaler for kommunen. De 6 boliger er meget attraktivt beliggende lige ud til en stor grøn park - midt i Vissenbjerg by.