Hovedentreprise - Ungdomsbolig-byggeri ved Møllevangs Allé og Katrinebjergvej i Aarhus

Boligbyggeri på 272 ungdomsboliger i Aarhus

Dansk Boligbyg a/s er hovedentreprenør på et ungdomsbolig-byggeri med 272 boliger ved Møllevangs Allé og Katrinebjergvej i Aarhus. Ungdomsboligerne fordeles på to 14-etagers og ét 6-etagers punkthuse. Under næsten hele grunden anlægges der P-kælder.

Ungdomsboliger, tilpasset omgivelserne

Facade-elementerne er med teglskaller, og materiale-valget ligger kvalitetsmæssigt over det, man normalt ville benytte til ungdomsboliger. Materialerne er valgt for at give et vist slægtskab til de eksisterende villaer nord for Katrinebjerg. I facaderne er der arbejdet med et varieret og levende udtryk med indbyrdes forskudte vinduespartier og altaner. Tagene bliver med énsidig hældning, dels for at tilpasse sig de omkringliggende boliger, dels fordi de tekniske installationer bliver skjult under den skrå tagflade.

Boligbyggeri med alternativt rejsegilde

Støbearbejdet til boligbyggeriet blev påbegyndt i juni 2016, og projektet afleverer vi til bygherren i sommeren 2018. Første spadestik den 29. juni var utraditionelt: Mini-modeller af de tre punkthuse blev gravet ned med spade.

Se flere billeder fra projektet

Fakta om projektet

  • Bygherre

    Byggeselskab Olav de Linde

  • Entrepriseform

    Hovedentreprise

  • Etage areal

    11.000 m2

  • Afleveret

    2018

  • Arkitekt

    KPF Arkitekter, Århus

  • Ingeniør

    midtconsult, Brabrand

  • Entreprisesum

    210 mill. kr.