Boligbyggeri - 66 plejeboliger i Lions Park, Birkerød

Totalentreprise med 66 plejeboliger samt service- og fællesrum i tilslutning til eksisterende plejecenter. Boliger og fællesarealer er organiseret omkring fordelingsgange. Bygningerne i det større plejebolig-byggeri opførte vi i 2 etager med delvis kælder. Projektet omfattede nedrivning af tre bestående, og derefter opførelse af tre nye bygninger, hver med 22 plejeboliger - altså i alt 66 plejeboliger.

Byggeprojekt med overraskelser

Under nedrivningen af den oprindelige bygning i 3. etape blev det opdaget, at der var blevet piloteret, uden at det var nævnt i tegningerne til projektet. Derfor måtte vi fjerne de gamle piloteringspæle, før nye tidssvarende 10 meter lange betonpæle til det nye plejebolig-byggeri kunne rammes ned på grunden. Den sidste etape af Lions Park byggeprojektet afleverede vi til bygherren i august 2016.