Hovedentreprise på renovering af 156 lejligheder, fordelt på otte boligblokke i Viby J.

Hovedentreprise på 156 lejligheder på Søndervangen i Viby J.

I Viby J. har vi som hovedentreprenør for Alboa renoveret 156 lejligheder, der er opført 1965-1970 og fordelt på otte boligblokke. I 96 af lejlighederne blev lejerne boende under renoveringen, der bl.a. omfattede etablering af mekanisk ventilation og strømpeforing af faldstammer. De resterende 60 lejligheder i dette byggeprojekt ombyggede vi til 48 nye handicapvenlige tilgængelig-lejligheder, som efter renovering er helt nye med nyt inventar og overflader overalt. I opgangene til disse lejligheder etablerede vi desuden elevator.

Energirenovering og nye udendørsarealer

Alle boliger har ny, større og lukket altan samt nye vinduer. Facaderne efterisolerede vi med 200 mm isolering, og beklædte dem med skærmtegl. Taget fik ny isolering og tagpap som en del af energirenoveringen. Terrænet udenfor bebyggelsen på Søndervangen i Viby J. sænkede vi, så alle boliger har niveaufri adgang, og bebyggelsen har fået ny belægning samt nyt haveanlæg. Byggeprojektet blev afleveret i januar 2016.

Se flere billeder fra projektet

Fakta om projektet

  • Bygherre

    Alboa, afd. 24

  • Entrepriseform

    Hovedentreprise

  • Etage areal

    12.000 m2

  • Afleveret

    2016

  • Arkitekt

    Sahl Arkitekter A/S

  • Ingeniør

    d.a.i. arkitekter ingeniører as

  • Entreprisesum

    93 mill. kr.

  • Se hjemmeside

Byggeleder på projektet

Anton Nørgaard

Adm. direktør, CEO, Horsens

an@dbb.as

2028 1018