Hovedentreprise på boligbyggeri - Søtoften, Skanderborg

På Søtoften i Skanderborg har Dansk Boligbyg a/s i et byggeprojekt opført andelsboliger og fælleshus. Det er en indbudt hovedentreprise på 37 boliger fordelt i et moderne etagebyggeri.

Enkelt boligbyggeri med mininal vedligeholdelse

Bebyggelsen er opført i en kvalitet, hvor der er taget højde for, at den udvendige vedligeholdelse skal minimeres. Planløsningerne er enkle med store reelle rum, og derudover åbner konstruktionerne mulighed for delvis individuel indretning og materialevalg. 

Byggeprojekt inklusiv fælleshus og enestående friarealer

Der er etableret fælleshus til socialt samvær omkring aktiviteter og oplevelser. Herudover vil fælleshuset kunne benyttes til private arrangementer og fester, og give overnatningsmulighed for gæster.

Nærheden og udsigten fra det nye boligbyggeri til Henning Sø har været det gennemgående tema for indretningen af de grønne friarealer, som samtidig er brugbare og oplevelsesrige.