Luksus etagebyggeri i Esbjerg centrum

I hjertet af Esbjerg - ved Citycentret - har Dansk Boligbyg a/s som totalentreprenør opført en 9-etagers ejendom på Strandbygade med erhverv i stueplan og 23 luksuslejligheder på de øvrige 8 etager. Lejlighederne i nye boligbyggeri varierer fra 112 til 160 kvm., og fra 3. etage og op er der udsigt til Esbjerg Havn og Fanø. Under højhuset er der 500 kvm. kælder. Etagebyggeriet afleverede vi til bygherren i efteråret 2015.

Boligbyggeri med store tekniske krav

Huset er beliggende på en sokkelgrund lige ud til det stærkt befærdede kryds Strandgade / Willemoesgade i centrum af Esbjerg. Husets kælder er fritgravet og støbt direkte op af nabobygningen. Grundet de specielle jordbundsforhold, og de specielle vindforhold i Esbjerg, er funderingen af bygningen udført med en 730 m2 stor og 1.500 mm tyk pladsstøbt betonbundplade for optagelse af de voldsomme træk- og trykkræfter.