Renovering og ombygning af 179 boliger i Aalborg

Vi har rollen som hovedentreprenør på etape II i ombygningsplanen for Vivabolig, afd. 4 i Aalborg med renovering, sammenbygning og ombygning af 179 boliger. Projektet er resulteret i 138 boliger og 9 disponible lejemål. Boligerne er placeret i 8 særskilte bygninger i 1-4 etager med kælder. Bebyggelsen er placeret på Hørhaven 1-7 og 2-48 samt Enghavevej 55-59 i Aalborg. Det samlede bruttoetageareal, som vi har ombygget og renoveret, udgør ca. 16.900 m2 excl. kælder.

Brugervenligt og energirigtigt byggeri

Projektet er primært en indvendig renovering af boligerne, men også tagene er renoveret. I forbindelse med byggeprojektet etablerede vi elevatorer til en tredjedel af lejlighederne og for at få et bredere udbud af lejligheder i flere størrelser - herunder også lejligheder til gangbesværede.

Når boligerne er up-to-date, vil de have nye vinduer og forbedret indeklima via etablering af varmegenvinding. For at skabe et mere energirigtigt byggeri etablerede vi også solceller på vaskerierne og LED-lys i fællesarealerne. Som en del af renoveringsprojektet har udearealerne også fået et løft.

Der var beregnet 3 år til færdiggørelsen af renoverings- og ombygningsprojektet. De første 35 lejligheder blev afleveret november 2016, næste aflevering var den 19. marts 2017, og det samlede boligbyggeri blev afleveret den 21. december 2018.