Totalentreprise på boligbyggeri i Horsens. Byggeprojektet resulterer i 58 lejligheder fordelt på et etagebyggeri i fire blokke.

Totalentreprenør på byggeri af lejligheder i Horsens

I en totalentreprise i Horsens har vi opført 58 lejligheder. Boligerne i dette byggeprojekt er fordelt på et etagebyggeri i fire blokke, der indeholder henholdsvis 9, 12, 14 og 23 lejligheder. Lejlighederne har vi indrettet med køkken, bad og to værelser, og alle har egen indgang via altangang. 16 af boligerne i etagebyggeriet har en 5 m2 stor altanterrasse.

"Paropdelt" boligbyggeri

De markante etagebyggeri præges udefra af gule teglsten og horisontale facade-glaspartier. Blokkene danner par to og to, hvorved de deler gårdrum, som brydes af altangange og broer, der spænder mellem blokkene. De gule blokke er placeret på matriklen, så de danner henholdsvis ny facade mod Slotsgade, og med de bagvedliggende blokke er der en forbindelse til det eksisterende byggeri, uden at skygge for nabobygningerne. Det færdiggjorte boligbyggeri ligger som afslutning i en omfattende renovering, og er en ny æra for det gamle Skattekontor og Byggeteknisk Højskole (BTH).  

Se flere billeder fra projektet

Fakta om projektet

  • Bygherre

    Kamtjatka

  • Entrepriseform

    Totalentreprise

  • Etage areal

    3.296 m2 og 244 m2 kælder

  • Afleveret

    2009

  • Arkitekt

    RUM Arkitekter, Horsens

  • Ingeniør

    Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

  • Entreprisesum

    34 mill. kr.