Totalentreprise på boligbyggeri i Odense. Byggeprojektet resulterer i et etagebyggeri med 56 boliger.

Totalentreprise på 56 boliger på Skovbrynet i Odense

I totalentreprise på Skovbrynet i Odense har Dansk Boligbyg a/s opført 56 boliger i et byggeprojekt, fordelt i blokke på 2 og 3 etager - samt et fælleshus på grunden, der ligger nær Fynsværket.

Energi- og miljørigtigt byggeri

Der er lagt vægt på totaløkonomien i dette boligbyggeri, og vi har derfor opført boligerne med optimal energibesparelse. Fælleshuset er "begrønnet" på taget, og er opført i genbrugs-mursten. Overalt i det energirigtige etagebyggeri har vi anvendt miljøvenlig træbeklædning (ikke trykimprægneret), ligesom byggeriet er næsten PVC-frit og med flere Svane-mærkede produkter i indretningen af boligerne. Overfladevandet ledes ikke til det offentlige regnvandssystem, der således ikke bliver belastet.

Prisvindende boligbyggeri

Projektet på Skovbrynet er blevet tildelt to priser: "Odinprisen 2012” for kvalitetsbyggeri (Byforeningen for Odense), og Odense Kommunes pris for ”Godt og smukt byggeri”.

Se flere billeder fra projektet

Fakta om projektet

  • Bygherre

    Fyns Almennyttige Boligselskab

  • Entrepriseform

    Totalentreprise

  • Etage areal

    6.000 m2

  • Afleveret

    2012

  • Arkitekt

    Pluskontoret

  • Ingeniør

    Oluf Jørgensen

  • Entreprisesum

    63 mill. kr.

  • Energiklasse

    BR10