Totalentreprise på boligbyggeri ved navn Havnehusene i Aarhus. Byggeprojektet består af et etagebyggeri - Havnehusene – som er et bæredygtigt byggeri

Totalentreprise - Havnehusene i Århus Ø - En by i byen

Et af de mest spændende almene boligprojekter nogensinde i Aarhus er "Havnehusene" på Nordhavnen - Aarhus Ø. Her har vi som totalentreprenør opført 83 almene familieboliger, heraf 40 seniorboliger (+55) og 106 ungdomsboliger som nul-energi byggeri. Det energirigtige boligbyggeri er udformet som "en by i byen".

Boligbyggeri med udsigt over Aarhus Havn

Alle lejligheder i dette byggeprojekt er gennemlyste, og der er udsigt over Aarhus Havn fra alle lejligheder - samt fra grønne arealer på tagene. Med fokus på at være et energirigtigt byggeri, er alle tagflader tillagt bæredygtige funktioner, sociale som miljømæssige - med solfangere, drivhuse og områder til dyrkning af afgrøder. Byggeriet opfylder fremtidens energikrav - både i 2020 og 2025. Boligbyggeriet er opført som en gade med byhuse - med et stort, fælles "grønt" gårdrum. Bebyggelsen fremstår som forskellige byhuse gennem forskellige bygningshøjder, og ved anvendelse af forskellige slags mursten, fuger og murstens-forbandt. De første boliger blev taget i brug i foråret 2015.

Se flere billeder fra projektet

Fakta om projektet

  • Bygherre

    Brabrand Boligforening

  • Entrepriseform

    Totalentreprise

  • Etage areal

    12.513 m2

  • Afleveret

    2015

  • Arkitekt

    ADEPT samt Luplau & Poulsen arkitekter

  • Ingeniør

    Niras A/S

  • Entreprisesum

    146 mill. kr.

  • Energiklasse

    0-energi (BR 2025)