Praktikanter til stor byggesag i Hørsholm

For en privat bygherre opfører Dansk Boligbyg et stort boligprojekt i Hørsholm i en totalentreprise. Projektet består af 21.000 m2 boliger samt 11.000 m2 parkeringskælder. 

Vi har travlt og søger derfor en motiveret konstruktørpraktikant i perioderne februar til juni 2023 (forår 2023) og september 2023 til januar 2024 (efterår 2023).

I samarbejde med vores projektteam vil du stå for den daglige drift af pladsen. Du vil få dine egne ansvarsområder og arbejdsopgaver og vil i takt med din udvikling få større ansvar og opgaver. Af opgaver kan fx nævnes digital kvalitetssikring, udarbejdelse af tidsplaner, opfølgning og byggeledelse.

Byggeriet er inddelt i flere etaper, hvorfor det er muligt at få indsigt i alle byggefaser fra råhus til drift. Vi er allerede godt i gang med udførselsfasen på alle tre byggefelter.

Du vil blive tilknyttet byggepladskontoret på byggepladsen sammen med det øvrige hold på sagen, som vil bestå af ca. 6 funktionærer.

Dagligdagen er præget af en uhøjtidelig, men professionel tilgang til opgaverne, hvor godt samarbejde og humør vægtes højt.

Send en kort ansøgning og CV til projektchef Thomas Lundgaard Poulsen tlp@dbb.as eller ring på mobil 2437 7214.

Ansøgningsfrist er d. 31/10-2022. Herefter vi vil vi løbende indkalde til samtaler.

Gå til aktuelt