Rejsegilde på Tornhøjcentret, Aalborg Ø - 156 boliger og erhvervsbyggeri

Tirsdag den 28. maj var der rejsegilde på 156 boliger, en Netto dagligvarebutik, en lægeklinik og et erhvervslejemål i Tornhøjcentret, Aalborg Øst.
Projektet har et samlet etageareal på 13.200 m2. Opstart var i september 2018, og projektet afleveres den 1. juni 2020 til bygherren, City Byg.
På rejsegildet var der taler v/ bygherre Robert Madsen, City Byg og borgmester Thomas Kastrup Larsen.
Byggeriet opføres i 4,5 og 6 etager, primært med erhverv i stueplan og lejligheder på etagerne.
Lejlighederne spænder fra 50 til 100 m2, og de får alle egen altan eller terrasse.
Facaderne bliver en kombination af teglsten og facadepuds med svalegange i beton.

 

Gå til aktuelt