Nabolaget II - 118 lejeboliger i Aarhus

Dansk Boligbyg a/s er hovedentreprenør på opførelsen af 118 lejeboliger på hjørnet af Møllevangs Allé og Katrinebjergvej i Aarhus. 
Nabolaget II er 2. etape af et boligbyggeri, der opføres for Ejendomsselskabet Olav de Linde P/S, som i alt kommer til at omhandle 390 lejeboliger.
Nabolaget II omfatter 118 lejeboliger og P-kælder. Projektet er opført som 4 punkthuse, der aftrappes i højden fra 3 etager (to punkthuse), 4 og 6 etager ned mod det omliggende villakvarter. 
Bygningerne fremstår i grådæmpede teglsten med hvide vinduer og slanke betonaltaner med glasbrystninger.
Der er private terrasser og haver mellem bygningerne, og en park for udeophold i det grønne.
Stier og terrasser er anlagt i natursten, der er plantet hække og spredte løvtræer i en haveplan, hvor der er lagt vægt på funktion og gode materialer.
Lejlighederne er i videst muligt omfang disponeret som dele-lejligheder.
Lejligheder i størrelse som en 2-rums bolig, men som kan deles af to unge mennesker.
De gode, eksklusive materialer går igen indvendigt med blandt andet massive egetræsgulve, naturstensgulve og bordplader i badeværelserne samt egefinerede massive døre.