Totalentreprenør i Horsens

Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg a/s udfører bolig- og institutionsbyggerier samt renoverings-opgaver i hoved- og totalentrepriser.

Dansk Boligbyg a/s blev i 1998 etableret af Ole Rasmussen og Kristen Laursen. Virksomheden har siden starten gennemgået en kraftig udvikling og er landsdækkende efter etableringen af afdelingskontorer i Roskilde og Hobro i 2003, og i Odense i 2010.

Ejerkredsen blev udvidet den 7. juli 2008, da Dansk Boligbyg Medarbejderselskab ApS, stiftet af en kreds af medarbejdere, overtog 49 % af aktiekapitalen.

Markedets troværdige hoved- og totalentreprenør

Virksomheden ledes således i dag af et særdeles erfarent team, og fra alle led i virksomheden er der korte beslutningsveje.  

Det er Dansk Boligbyg a/s mål at være markedets troværdige entreprenør, og vi vil skabe attraktive arbejdspladser, hvor fokus på den enkelte medarbejders udvikling, trivsel og velbefindende giver arbejdsglæden.

Bygge- og renoverings-opgaverne ledes af vort store team af engagerede projektledere, som alle er teknisk uddannede, og for hvem samarbejde og troværdighed er nøgleord.

Dansk Boligbyg a/s deltager gerne allerede på skitsestadiet, hvor vor erfaring fra opførelsen af mange hundrede boliger kan udnyttes til sikring af det optimale tekniske og økonomiske fundament for gennemførelsen af Deres byggesag. 

Bygge- og renoverings-opgaverne gennemføres med hjælp fra hovedsagelig lokale, dygtige og stabile fagentreprenører, og ved totalentrepriser tilknyttes yderligere lokale arkitekt- og ingeniørfirmaer.

Vores værdier i Dansk BoligbygSe mere om vore værdier og holdninger - "Det giver pote at leve værdierne"

Spørgsmål?

- Kontakt os idag!