Totalentreprenør - der bygger på værdier

Vi søger praktikanter til stort projekt i Brabrand, Aarhus

For Brabrand Boligforening opfører Dansk Boligbyg 352 ungdomsboliger som en del af ”Helhedsplan Gellerup”, som er Danmarks største byfornyelses projekt, omhandlende renovering og nyopførelse af ca. 8.000 boliger og med en samlet anlægstid på 10 år. Byggeriet er beliggende med adresse på Karen Blixens Boulevard. Boligerne opføres som en samlet karré i skiftende bygningshøjder varierende fra 2 til 6 etager. Samlet opføres der 13.000 m2 + kælder, tagterrasser og udenoms arealer.

Vi har travlt, og søger derfor motiverede praktikanter i perioden fra august til december 2018.

I samarbejde med 3 projektledere vil du stå for den daglige drift af pladsen. Opgaverne vil være mange og varierede, og der kan blandt andet nævnes: Byggeledelse, kvalitetssikring, ajourføring af tidsplaner med mere.

Du vil blive tilknyttet byggepladskontoret på pladsen.

Dagligdagen er præget af en uhøjtidelig, men professionel tilgang til opgaverne, hvor godt samarbejde og humør vægtes højt.

Har ovennævnte vakt din interesse, kan du sende en kort ansøgning og CV til Projektleder Søren Larsen på mail sll@dbb.as eller ringe på mobil 4056 5317.

Vi tilbyder hvert år ingeniør- og konstruktør studerende praktikpladser.

Vore praktikanter får vist stor tillid, og arbejder normalt meget selvstændigt.

Vi er glade for denne ordning, og føler, at både praktikanter og Dansk Boligbyg drager nytte heraf.

Jobansøgning som praktikant til Århus

Praktiske oplysninger

  • Opslået den:

    2. februar 2018

  • Ansøgningsfrist:

    Vi holder samtaler løbende 

  • Periode:

    Fra august til december 2018.

  • Arbejdstid:

    Fuldtidsstilling

  • Arbejdssted:

    Byggepladsen på Karen Blixens Boulevard i Brabrand, Aarhus

Kontaktperson ved spørgsmål

Søren Legind Larsen

Projektleder, Horsens afd. 2

sll@dbb.as

4056 5317