Danmarks grimmeste bygning

Der findes få emner, hvor danskerne så gerne vil have en holdning, som når snakken falder på grim arkitektur, og gennem årene er flere byggerier blevet hængt ud som landets absolut styggeste. Men hvem afgør egentlig sådan noget, og hvorfor er vi så uenige om, hvad der er pænt?

Hvem kårer Danmarks grimmeste bygning?

Bag de mest omtalte kåringer står folkebevægelsen Arkitekturoprøret, og organisationen kårer hvert år det værste byggeri i Danmark efter indstillinger fra medlemmerne. Bevægelsen er efterhånden vokset sig stor, og den samler mennesker, der deler en fælles bekymring for de danske bykerner.

Foreningen ser sig selv som en modvægt til fagfolkene, og Arkitekturoprøret er en folkebevægelse, der kæmper for at bevare ældre bymiljøer og byggestil. De kalder sig selv for et talerør for den brede befolkning, og netop den selvforståelse giver kåringerne deres folkelige tyngde og gennemslagskraft.

Det er værd at huske, at kåringen bygger på en afstemning blandt engagerede medlemmer og læsere, og ikke på en objektiv målestok. Da et byggeri på Østerbrogade i København blev udnævnt til det værste, skete det ifølge Arkitekturoprøret, fordi ungdomsboligerne på Østerbrogade 190 tog 41 procent af stemmerne.

Bygninger, der har vundet den tvivlsomme titel

Flere byggerier har gennem årene båret den lidet flatterende titel, og det er langtfra tilfældige projekter, der ender i søgelyset. Ifølge Arkitekturoprøret har både Kaktustårnene ved Fisketorvet og et kontorbyggeri i Sundkrogsgade i Nordhavn tidligere taget den knapt-så-prestigefyldte titel. Ofte er det markante, moderne byggerier, der falder i unåde.

Et af de mest omtalte eksempler er kontorbygningen Østerport II i hovedstaden, som blev hængt ud flere gange. Ifølge Arkitekturoprøret er det bemærkelsesværdigt, at den nye kontorbygning Østerport II hele to gange er kåret som den grimmeste. Bygningen har altså samlet en helt særlig mængde folkelig irritation omkring sig.

Kritikken opstod ikke ud af det blå, for byggeriet var upopulært længe før kåringen. Ifølge Berlingske kårede avisens læsere nemlig allerede i 2019 bygningen som den grimmeste i København. Når et fagligt medie og en folkebevægelse peger på det samme byggeri, virker dommen pludselig langt mere entydig og velbegrundet.

De såkaldte Kaktustårne på Vesterbro er et andet ikonisk eksempel, og de er skabt af en af Danmarks mest kendte arkitekter. Ifølge omtalen af kåringen var det grimmeste byggeri i Danmark 2022 ifølge Arkitekturoprøret tegnet af Bjarke Ingels og ligger centralt placeret ved Dybbølsbro overfor Fisketorvet.

Hvorfor bliver netop disse byggerier hængt ud?

Der går en rød tråd gennem kritikken, og den handler sjældent om selve materialerne. Ifølge Arkitekturoprørets formand er problemet ofte, at et byggeri stikker for meget ud fra sine omgivelser. Han fremhævede, at gode bygninger ikke skal skille sig ud, men indordne sig efter det omkringliggende.

Modstanden mod nybyggeri er ikke kun formandens holdning, men noget der genfindes bredt i befolkningen. Ifølge Arkitekturoprøret går følelsen af, at moderne nybyggeri ligger lige lovligt langt væk fra det eksisterende, igen hos flere danskere. Mange savner ganske enkelt en tydeligere sammenhæng mellem det gamle og det nye. Det er blandt andet derfor, at bevaringen af ældre bygninger optager så mange.

Arkitekterne bag de udskældte byggerier ser dog naturligvis anderledes på sagen, og de forsvarer deres valg. Om det omdiskuterede Østerbro-byggeri gælder det ifølge omtalen, at arkitektfirmaet beskriver det som en genfortolkning af det moderne byhus i København. Skønhed ligger med andre ord i den grad i øjnene, der ser.

Grim er et spørgsmål om smag

Det helt afgørende at forstå er, at ingen bygning bærer titlen som Danmarks grimmeste på en objektiv, videnskabelig baggrund. Kåringerne er resultatet af afstemninger, og en bygning, der får omkring 40 procent af stemmerne, efterlader jo samtidig et betydeligt flertal, der har peget på noget andet.

Netop derfor kan et byggeri, som nogle mennesker afskyr, sagtens være noget, andre finder både spændende og smukt. Moderne materialer som sort træ, beton og store glaspartier deler vandene voldsomt, og det, den ene ser som fremmed og koldt, oplever den næste som modigt og forfriskende anderledes.

Uenigheden er faktisk noget af det mest værdifulde ved hele debatten, for den tvinger os til at sætte ord på, hvad vi egentlig sætter pris på i vores omgivelser. Om man hælder til det klassiske eller det moderne, minder kåringerne os om, at arkitektur aldrig efterlader nogen ligeglade. Uanset smag findes der bygninger, der imponerer på andre måder, som eksempelvis Danmarks højeste bygning.

Så når du næste gang hører nogen udpege Danmarks grimmeste bygning, er det værd at huske, at der reelt ikke findes et endeligt svar. Der findes kun forskellige smagsdomme, skiftende afstemninger og en levende diskussion, der garanteret fortsætter, så længe vi bygger nyt op ad det gamle. Skønhed er trods alt lige så subjektiv, som prisen er konkret – tag bare et kig på Danmarks dyreste huse.