Beskyttelsesrum i Danmark

Beskyttelsesrum fylder sjældent meget i danskernes hverdag, men interessen vokser, når det internationale sikkerhedsbillede spidser til. De fleste af os aner ikke, om der findes et rum i kælderen, eller hvor det nærmeste offentlige beskyttelsesrum ligger. Her får du et samlet overblik.

Beskyttelsesrum er forstærkede rum, der kan beskytte befolkningen mod følgerne af luftangreb. Begrebet dækker over flere forskellige typer med hver sin funktion, og ansvaret er fordelt mellem staten, kommunerne og de private bygningsejere. Lad os starte med selve inddelingen, som mange finder forvirrende.

De tre typer beskyttelsesrum

Officielt skelnes der mellem tre kategorier. Sikringsrum er beregnet til personer, som bor, arbejder eller har ærinde i den pågældende ejendom. De findes typisk i kældre og udgør langt størstedelen af landets samlede kapacitet, fordi de blev bygget ind i utallige ejendomme gennem årtierne.

Kravet om sikringsrum blev indført i takt med, at det moderne byggeri voksede frem i midten af forrige århundrede. Bygherrer skulle indrette et forstærket rum i kælderen, og reglerne gjaldt især boligblokke, kontorer og skoler i de tættere bebyggede dele af landet, hvor mange mennesker samledes.

Et typisk sikringsrum kendes på sine tykke betonvægge, en solid ståldør og et lille luftindtag, som kan lukkes til. Rummet er dimensioneret til at kunne modstå trykbølger og nedfaldende murbrokker, og det giver plads til en gruppe mennesker i en afgrænset periode, indtil faren er drevet over.

Den anden type er de offentlige beskyttelsesrum. Offentlige beskyttelsesrum er beregnet til personer, for eksempel trafikanter eller beboere fra ejendomme uden beskyttelsesrum, herunder betondækningsgrave, også kaldet bunkere. De skal med andre ord tage sig af dem, der befinder sig ude i det offentlige rum, når en krise rammer.

Den tredje kategori er selve betondækningsgravene, de fritstående bunkere, som mange kender fra parker og pladser. De blev opført på steder med mange mennesker, hvor der ikke var kældre nok, og de kan rumme et mindre antal personer, som hurtigt skal kunne søge ly under åben himmel.

Hvor mange pladser er der i Danmark?

Det store overblik kom med en ny kortlægning. Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med kommunerne og Vurderingsstyrelsen udarbejdet en opgørelse over pladser i beskyttelsesrum. Ifølge opgørelsen er der i alt godt 3,6 millioner pladser i beskyttelsesrum til de knap seks millioner borgere i landet.

Sat i forhold til folketallet betyder det, at cirka 61 procent af befolkningen vil kunne søge beskyttelse. Langt størstedelen af pladserne udgøres af sikringsrum. Ud af de samlede pladser er omkring 3,4 millioner af dem pladser i sikringsrum, som kan gøres klar, hvis behovet opstår.

Interessant nok er tallet faldet gennem årene. I en tidligere opgørelse fra begyndelsen af århundredet fremgik det, at der var 4,7 millioner pladser i beskyttelsesrum i landet. Siden da er nogle af rummene blevet nedlagt, og der har ikke været krav om at opbygge nye.

En del af faldet skyldes, at ældre ejendomme er blevet revet ned og erstattet af nyt byggeri, hvor der ikke længere stilles krav om sikringsrum. Andre rum er blevet bygget om til beboelse, cykelkældre eller depoter, og dermed er de reelt gået tabt som beskyttelse for befolkningen.

De største og de kommunale forskelle

Beskyttelsesrummene er ulige fordelt over landet, og det siger meget om, hvor tryg man kan føle sig. København har suverænt flest pladser med over 455.000, efterfulgt af Aarhus med knap 279.000 og Odense med omkring 187.000. Koncentrationen følger de store byer, hvor byggeriet historisk har været mest intenst.

I bunden af listen ser billedet helt anderledes ud. I Sorø Kommune er der eksempelvis kun plads til omkring 14 procent af borgerne i kommunens beskyttelsesrum. I Brøndby og Ballerup Kommune har de derimod pladser nok til alle. Og på Læsø har kommunen ikke ét eneste beskyttelsesrum.

De markante forskelle skyldes både historie og geografi. Nogle kommuner har plads til alle borgere, men sådan er det langt fra over hele landet. Det afspejler, at kravene om sikringsrum især gjaldt tætbebyggede områder med meget nybyggeri, mens tyndt befolkede egne aldrig fik samme udbygning.

For borgere i de tyndt dækkede kommuner betyder det ikke nødvendigvis, at man står helt uden muligheder. Myndighederne peger på, at man også kan søge beskyttelse i egen kælder eller i et indre rum uden vinduer, hvis der ikke findes et egentligt beskyttelsesrum i nærheden af boligen.

Hvornår og hvordan bruges de?

Til daglig står rummene ikke tomme og venter. I fredstid kan beskyttelsesrum bruges til andre formål, så længe anvendelsen ikke gør rummet mindre egnet som beskyttelsesrum. I praksis bliver rummene brugt til blandt andet opbevaring af møbler, arkiver og sågar som øvelokaler for musikere.

Netop den blandede brug er grunden til, at rummene ikke bare kan tages i brug fra det ene øjeblik til det andet. Inventar skal fjernes, tekniske installationer skal efterses, og eventuelle skader skal udbedres, før et rum reelt kan give den beskyttelse, det oprindeligt blev bygget til.

Når alvoren melder sig, sættes en klargøring i gang. Klargøringsvarslet betyder, at man skal kunne gøre beskyttelsesrummet klar til brug inden for den frist, som varslet lyder på. Hvis fristen eksempelvis sættes til tre måneder, betyder det, at det højst må tage tre måneder at gøre rummet klar.

Selve klargøringen indebærer mere end at rydde op. Ventilationen skal virke, så luften kan renses, og der skal være mulighed for at lukke rummet tæt. Ejeren skal desuden sikre, at nødvendige reservedele og værktøj er til stede, så rummet kan holdes i drift over længere tid.

Hvem har ansvaret?

Ansvaret er delt. Ansvaret for de offentlige beskyttelsesrum ligger hos de enkelte kommuner. Kommunalbestyrelsen administrerer området og står for opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring. For de private sikringsrum ligger vedligeholdelsen derimod hos bygningens ejer, mens kommunen fører tilsyn med, at rummene holdes i orden.

Det statslige niveau tegner rammerne. Den ansvarlige styrelse har ansvaret for det lovgivningsmæssige grundlag for kommunernes administration af området. Efter en organisatorisk ændring har mange kommuner desuden overdraget den praktiske forvaltning til fælles redningsberedskaber, der dækker flere kommuner på tværs.

For den enkelte bygningsejer betyder ansvaret, at man ikke frit må ændre eller fjerne et sikringsrum. Rummet skal kunne føres tilbage til sin oprindelige funktion, og tilsynet kan påpege, hvis noget er i uorden. På den måde bevares kapaciteten, selv om rummet til daglig bruges til andet.

Endelig er kortlægningen ikke slut endnu. For at få et opdateret overblik over alle beskyttelsesrum i landet er der iværksat et landsdækkende eftersyn. Målet er at kortlægge både kapaciteten og den reelle stand af de eksisterende rum, så man ved, hvor meget der faktisk kan bruges.