51 boliger på Dampskibsmolen i Nyborg

For det fynske ejendomsselskab HD Ejendomme opfører vi som hovedentreprise 51 udlejningsboliger, attraktivt beliggende på Dampskibsmolen i Nyborg. Det samlede etageareal er 5.600 m2, og boligerne bliver fra 76 til 130 m2 og henholdvis 2-, 3- og 4-værelses.

Byggeriet blev påbegyndt den 3. september 2018, elementmontagen er i fuld gang (november), og projektet afleveres til bygherren den 29. november 2019.

Archidea Arkitekter A/S er arkitekter og Oluf Jørgensen A/S rådgivende ingeniører på projektet, der ligger helt tæt på vandet, havnemiljø og i gåafstand til Nyborg centrum.