DGNB sølv certificerede kollegieboliger i Valby

Ved Valby Idrætspark opfører Dansk Boligbyg a/s, Roskilde-afdelingen, nu 140 DGNB sølv certificerede kollegieboliger, fordelt på tre etager og med stort, fælles grønt gårdrum. Projektet er i samarbejde med Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, Aarhus og ISC Rådgivende Ingeniører A/S, Kalundborg. De 140 kollegieboliger er fra 36 til 50 m2, og det samlede etageareal udgør 5.475 m2. Projektet afleveres til bygherren, Samvirkende Boligselskaber SAB v/ KAB den 8. juni 2020. Overalt er materialerne valgt på baggrund af gennemprøvede traditionelle løsninger, som sikrer lang holdbarhed med minimal vedligeholdelse. Vinkelhuset fremstår udvendigt med en beklædning i mørke skifer shingles som en elegant monolit, hvor vinduesåbninger i et levende motiv understreger bebyggelsens form. De vinklede tage udføres som mørke paptage, så den samlede figur understreges. De mørke facader og tagflader folder sig omkring bebyggelsens ydre, mens de indre facader langs gårdrummet fremstår som lyse, pudsede facader suppleret med galvaniserede plader.

(Visualisering: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, Aarhus).

Gå til aktuelt