Digterparken i Varde - 103 almene familieboliger

Cirka 3 år efter at Domea Varde vandt en konkurrence, udskrevet af Varde Kommune om anvendelse af den tidligere Materielgård i centrum af Varde, blev det første spadestik taget den 5. juli til et projekt med 103 almene familieboliger. De seneste par år er bygge-prisniveauet steget 20-30 % på landsplan, og da Domea Varde i hele processen har haft et rammebeløb at arbejde efter, var der behov for tilpasninger af vinderprojektet. Via tæt dialog mellem Domea Danmark, Domea Varde og Dansk Boligbyg sammen med rådgiverne tnt arkitekter og Oluf Jørgensen, rådgivende ingeniører, er vinderprojektet blevet udviklet til et endnu bedre projekt - og det samtidig med, at byggeriet holdes indenfor det oprindelige rammebløb. Nedbrydningen af den gamle materialeplads blev påbegyndt i marts, første spadestik var den 5. juli - og i juni 2020 afleverer Dansk Boligbyg a/s 103 almene famlieboliger til Domea Varde. Boligerne bliver både i punkthuse og rækkehuse, og der bliver 29 stk. 2-rums, 50 stk. 3-rums og 24 stk. 4-rums familieboliger. Det første spadestik blev taget samlet af formanden for Domea Varde, Birgith Holte Albertsen, og borgmester Erik Buhl Nielsen, Varde Kommune, mens bygherrerådgiver Steen Thomsen fra Domea Danmark orienterede om processen i projektet.