Projektchef søges til et større byggeprojekt i Aarhus!

Vi har særdeles travlt med mange spændende byggeopgaver, og søger derfor en projektchef til et større projekt i Aarhus.

Du har en faglig baggrund som bygningsingeniør eller bygningskonstruktør, og du har stor erfaring fra entreprenørbranchen med styring af hoved- og totalentrepriser samt projekteringsledelse.

Vi ved, at projektchefer ”ikke gror på træerne”, og vil derfor gerne i dialog med dig hvis du har mod på nye udfordringer – uanset årsag. Hos Dansk Boligbyg bliver du en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø med gode kolleger og en hverdag præget af professionalisme, højt humør og sunde værdier.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår, der svarer til dine kvalifikationer. Vi har todelt bonusordning, pension og sundhedsforsikring. Få derfor et spændende og udfordrende job i en succesfuld og jordnær virksomhed i kraftig vækst. Hos os får du også mulighed for at blive medejer via vores medarbejderselskab.

Dansk Boligbyg a/s har hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde. Og vi har konstant flere spændende bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.

Kontakt afdelingsleder Heidi Lund Sørensen på mobil 24 22 44 70 for mere information om mulighederne – eller send din ansøgning til: hls@dbb.as