Praktikant søges til “Det favnende Studiehus” i Aarhus

Vi søger en praktikant til dette nye, spændende projekt i Aarhus med start i august - se mere under Jobs / Ledige praktikpladser.

På Katrinebjerg i Aarhus, nærmere bestemt på Helsingforsgade 3-7, opfører Dansk Boligbyg 129 boliger for Boligkontoret Århus. Der er tale om et mix mellem Ungdoms-, Ph.d.- og familieboliger. Projektet forventes certificeret til DGNB Guld.
Studiehuset kaldes populært "Det favnende Studiehus", og skabes af 4 boligklynger - der er tale om 4 mindre byggeklodser, som tilsammen danner en sammenhængende bebyggelse langs grundens nord- og østside.
Der er 1. spadestik på totalentreprise-projektet den 1. juni, og projektet skal afleveres til bygherren den 1. juni 2020.