Totalentreprise på 35 eksklusive lejligheder i Vejle

Krygerhus, etape 2 - 12 etagers højhus i Vejle

Dansk Boligbyg a/s opfører "KrygerHus" i Vejle for Kryger Development A/S. Projektet omfatter 35 eksklusive ejerlejligheder, inkl. 2 Penthouse lejligheder på 12. etage. På hver af de første 11 etager bliver der tre lejligheder. Størrelsen af lejlighederne varierer fra 102 m2 til 112 m2. KrygerHus, etape 2 er højt beliggende, tæt på Vejle Ådal og med vid udsigt over Vejle by og havn. Højhuset opføres som lavenergi og med energimærke A ved siden af 10 etagers højhus - KrygerHus etape 1. Hver lejlighed får eget ventilationsanlæg med varmegenvinding, som vil sørge for optimalt luftskifte og indeklima i boligen. Krygerhus er kendetegnet ved god beliggenhed, moderne, funktionel og tidløs arkitektur med en udformning og materialevalg væsentligt over det, man ellers ser. Facaden bliver med hvidlige betonelementer og mahogni i træbeklædning samt zink/alu beklædning på Penthouse og karnapper. Vinduerne bliver 3-lags lavenergiglas i træ/aluminium, og vendbare og vaskbare indefra. Etape 2 afleveres til Kryger Development A/S den 1. juli 2019.

Se flere billeder fra projektet

Fakta om projektet

  • Bygherre

    Kryger Development A/S

  • Entrepriseform

    Totalentreprise

  • Etage areal

    3.795 m2

  • Afleveret

    2019

  • Arkitekt

    Luplau & Poulsen arkitekter, Aarhus

  • Ingeniør

    NIRAS A/S, Aarhus

  • Entreprisesum

    46 mill. kr.

  • Energiklasse

    BR 2015