Hovedentreprise på Dyrskuepladsen i Juelsminde

33 almene boliger på Dyrskuepladsen i Juelsminde

På Dyrskuepladsen, centralt beliggende i Juelsminde, opfører vi 33 almene boliger for Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab af 1946, JAB.
Projektet omfatter 12 ét-plans dobbelthuse med 24 boliger på mellem 100 og 115 m2, og 2 rækkehuse med ialt 9 boliger, hver på 87 m2.
Byggeriet opføres med facader i gule mursten, der brydes af lette partier plank, monteret som klink.
Taget bliver af tagpap, og får let, skrånende hældning. 
Området bliver begrønnet, og der etableres regnvandsbassin.
Dyrskuepladsen har ligget hen som grønt område gennem en årrække, og har bl.a. i en periode lagt græs til Havnefesten i Juelsminde.
Arealet ligger på hjørnet af Strandhusevej og Petersmindevej i Juelsminde, med kort afstand til by og hav.
Første spadestik blev taget den 4. april 2018. Projektet afleveres til bygherren den 30. juni 2019.
(Visualisering: Rambøll A/S).

 


 

Se flere billeder fra projektet

Fakta om projektet

  • Bygherre

    Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab af 1946

  • Entrepriseform

    Hovedentreprise

  • Etage areal

    3.521 m2

  • Afleveret

    2019

  • Arkitekt

    Rambøll A/S

  • Ingeniør

    Rambøll A/S

  • Entreprisesum

    39 mill. kr.

  • Projekt start

    02/04 - 2018

  • Projekt færdig

    30/06 - 2019