58 boliger i Horsens i totalentreprise

58 boliger på Emil Møllers Gade i Horsens

I totalentreprise for Jens K. Larsen, Horsens by lejligheder ApS, opfører vi 58 lejligheder på "Karetmagerlunden", Emil Møllers Gade 59-69 i Horsens. Projektet på 5.400 etagemeter er første etape af et samlet projekt med ialt 13.994 m2.
Grunden, der ligger i den vestlige ende af Emil Møllers Gade med relation til Vestbyen og det åbne landskab med udsigt til Bygholm og Bygholm Sø, kaldes også i "folkemunde" for Lastas-grunden.
Her opfører vi i første etape tre af ialt syv bygningskroppe som stangbebyggelse i varierende udstrækning og højde. Bygningerne opføres i 4, 5 og 6 etaper, hvor de laveste indpasses mellem eksisterende bebyggelse på Emil Møllers Gade.
Bygningernes retning er øst-vestgående, så bygningernes længste facader har retning mod nord og syd. Altanerne forsynes med flytbare lamelskærme, der skydes til side, så man selv bestemmer graden af privathed og lysindfald.
Dermed bliver facaden et dynamisk og varieret element, som er med til at give området karakter og personlighed med et udtryk i bestandig bevægelse.
Midt på grunden etableres en landskabelig "grøn kile" med visuel kontakt til Bygholm Park. Her skabes der naturlegeplads og opholdssteder til fælles brug for beboerne.
Lejlighederne bliver 2, 3 og 4-værelses og med et areal på henholdsvis 60,5, 98 og 120 m2.  

(Visualiseringer: Skala arkitekter, Horsens).

Se flere billeder fra projektet

Fakta om projektet

  • Bygherre

    Horsens by lejligheder ApS

  • Entrepriseform

    Totalentreprise

  • Etage areal

    13.994 m2

  • Afleveret

    2020

  • Arkitekt

    Skala arkitekter, Horsens

  • Ingeniør

    Rønslev, Horsens

  • Entreprisesum

    65 mill. kr.

  • Projekt start

    21/02 - 2018

  • Projekt færdig

    01/04 - 2020