Totalentreprise på største daginstitution i Kolding

Ny Kildemosen - største daginstitution i Kolding

Dansk Boligbyg a/s, Horsens har i totalentreprise bygget Ny Kildemosen, en ny daginstitution i Kolding. Den er opført på det areal, hvor Koldings tidligere kaserne lå tidligere – den såkaldte CF-grund på Lykkegårdsvej. Den tidligere kaserne er revet ned, og byggematerialer som tegl og træ, brosten og beton er genanvendt bl.a. til facader, indvendig beklædning af vægge og en del af den nye børneinstitutions fundament. Dette fordi den nye institution er en del af EU-projektet ”Bedre Brug af Byggeaffald”.

Kildemosen har plads til ca. 160 børnehavebørn og 80 vuggestuebørn samt 10 dagplejebørn og 60 ansatte i et gæstehus. Projektet består af fem særskilte huse, der er bundet sammen af tre mellembygninger. Hvert hus skal ses som et lille parcelhus, der både giver børn og forældre nærhed og tryghed i en lille, hjemlig ramme, og samtidig de fordele, der følger af at være en del af en stor institution.

Daginstitutionen Ny Kildemosen er med et etageareal på 3.400 m2 den største i Kolding Kommune, og projektet blev vundet i en totalentreprisekonkurrence sammen med arkitektfirmaet Pluskontoret A/S og det rådgivende ingeniørfirma MOE A/S.

Torsdag den 11. april 2019 var der rejsegilde, og "Ny Kildemosen" blev afleveret til bygherren den 6. januar 2020.

Se flere billeder fra projektet

Fakta om projektet

  • Bygherre

    Kolding Kommune

  • Entrepriseform

    Totalentreprise

  • Etage areal

    3.400 m2

  • Afleveret

    2019

  • Arkitekt

    Pluskontoret A/S

  • Ingeniør

    MOE A/S

  • Entreprisesum

    46 mill. kr.

  • Projekt start

    01/05 - 2018

  • Projekt færdig

    13/12 - 2019