156 boliger, Netto-butik og lægeklinik i Aalborg

Tornhøjcentret - totalentreprise i Aalborg

Aalborg-afdelingen opfører i totalentreprise 156 boliger, en Netto dagligvarebutik, en lægeklinik og erhvervslejemål i Tornhøjcentret, Tornhøjvej 2, Aalborg Øst.

Jord- og betonarbejderne blev påbegyndt i oktober 2018, og umiddelbart efter jul 2018 blev montagen af betonelementer påbegyndt.

Byggeriet opføres i henholdsvis 4, 5 og 6 etager, primært med erhverv i stueplan og lejligheder på etagerne.

Facaderne bliver en kombination af teglsten og facadepuds med svalegange i beton.

Lejlighederne bliver lyse med egen altan eller terrasse og spænder fra 50 til 100 m2. Byggeriet udføres med delvis kælder, indrettet med depotrum til lejemålene.

De to første etaper skal stå færdige henholdsvis ultimo 2019 og medio 2020.

Tornhøjcentret ligger tæt på universitetet og det nye supersygehus i Aalborg.

Byggeriet støder bl.a. op til Astrupstien, hvor et pilotprojekt med en førerløs bus, der skal binde boligområderne bedre sammen, er på vej.

Se flere billeder fra projektet

Fakta om projektet

  • Bygherre

    Citybyg ApS v/ Robert Gade Madsen

  • Entrepriseform

    Totalentreprise

  • Etage areal

    13.200 m2

  • Afleveret

    2020

  • Arkitekt

    C. F. Møller Danmark A/S

  • Ingeniør

    Akademiingeniør Svend Poulsen A/S

  • Projekt start

    17/09 - 2018

  • Projekt færdig

    01/06 - 2020

Projektleder på projektet

Thomas Lundgaard Poulsen

Projektchef, Aalborg

tlp@dbb.as

2437 7214