Referencer

Når vi siger hoved- og totalentreprenør, så mener vi det

Som hoved- og totalentreprenør med 25 års erfaring har vi gennemført 100-vis af byggeprojekter inden for en lang række kategorier som f.eks. alment boligbyggeri, ungdomsboliger, ældreboliger, institutionsbyggerier m.m.

Nedenfor finder du en udførlig oversigt over afsluttede og igangværende projekter. Har du brug for yderligere referencer, er du altid velkommen til at kontakte os.

Helene Marie Friplejehjem i Helsinge

Nyt friplejehjem på Troldebakkerne i Helsinge

Dansk Boligbyg A/S har stået i spidsen for NREP's totalentreprise ved opførelsen af Mariehjemmet, et moderne plejehjem med 90 boliger, servicearealer, motionsrum og personalefaciliteter.

Mariehjemmet er opdelt i tre blokke med tilhørende fælleskøkkener og en mellembygning, der rummer produktionskøkken, motionsrum m.v.

Tanken bag byggeriet er at skabe hjemlige og trygge omgivelser for beboerne. På hver etage er der i forbindelse med fællesområderne etableret altaner eller terrasser for at sikre, at de ældre beboere kan få adgang til det fri. I gårdrummet er der etableret et gårdmiljø, som giver de ældre mulighed for at mødes.

Udenomsarealerne består b.la. af  forsinkelsesbassiner samt små stier til den omkringliggende natur.

SOCIALE RELATIONER
Der har i disponeringen af byggeriet været fokus på de forskellige beboeres behov: fra plejekrævende ældre med demens til mere selvhjulpne beboere. Plejehjemmet forventes på sigt udelukkende at rumme borgere med demens. Overskuelige forbindelser og graduerede fællesområder giver beboerne mulighed for at være en del af fællesskabet. Pleje og omsorg bliver understøttet af muligheder for rehabiliterende aktiviteter såvel inde som ude.

MATERIALER, UDEAREALER & DGNB
Byggeriet har fokus på robuste, allergivenlige materialer med lange levetider, der skal sikre et hjemligt miljø, hvor det også er godt at gå på arbejde. Derfor er byggeriet projekteret til DGNB Guld med Hjerte, som er skabt for at fremme sundhed og velvære i fremtidens byggeri.


TEKNISKE INSTALLATIONER

Som et led i DGNB Guld med Hjerte certificeringen har plejehjemmet b.la. fokus på et godt indeklima samt brugervenlighed, der sætter krav til de tekniske installationer, som i dette byggeri er komplekse. Der er arbejdet på at finde den bedste løsning herpå; både for brugere og økonomisk.

ROLLE PÅ SAGEN
Dansk Boligbyg har sammen med vores rådgivere haft en central rolle i byggeriet fra start til slut. Dansk Boligbyg har ageret totalentreprenør på projektet og stod for den daglige ledelse og styring af byggepladsen,

Ved byggeledelsen var der særligt fokus på, at byggeriet blev opført i robuste og vedligeholdelsesvenlige materialer, samtidig med at ønsker fra både bygherre og brugere blev opfyldt og inkorporeret i bygningen. Desuden fremstod byggeledelsen som en robust organisation, som supplerede hinanden i dagligdagen, men som også kunne overtage hinandens arbejdsopgaver ved fravær, da alle havde kendskab til hinandens arbejdsopgaver og viden på byggesagen.

18 almene boliger på Lundevej 38 i Kalundborg

Dansk Boligbyg har for domea.dk opført et alment boligbyggeri på i alt 1.800 kvm bestående af 3 punkthuse med i alt 18 boliger. Husene ligger på Lundevej 38 med udsigt over Kalundborg Fjord. 

Punkthusene er opført med røde teglfacader med sort fladt tag. De 3 huse er forbundet med hinanden via svalegange på 1. og 2. sal, og lejlighederne på 1. og 2. sal er udstyret med altaner.

Byggeriet har været udfordret på flere måder:

Byggegrunden er gammel mosegrund, hvilket gav ekstra arbejde, fordi der måtte graves 4 meter ned for at finde bæredygtig jord.

Byggebranchen var også udfordret af coronatiden med knaphed på materiel og medarbejdere, men ved at få alle materialer bestilt inden opstart, kunne vi holde priserne holdes og undgå leveringsproblemer.

En stram lokalplan og meget faste rammer for alment byggeri skulle også tilgodeses, men det lykkedes at bygge nye lejligheder til en månedsleje på ca. 5.500 kr. og samtidig få et heltstøbt byggeri.

Vi har draget fordel af vores gode netværk i lokalområdet og benyttet lokale underentreprenører til byggeriet.

Punkthusene blev afleveret til tiden i september 2022, og de første lejere kunne flytte ind november 2022.

51 lejligheder i Viborg Baneby

Dansk Boligbyg opfører 51 lejligheder i Viborg Baneby i totalentreprise for Ejegod Ejendomme. 

På den gamle industrigrund syd for Viborg Banegård er bydelen Viborg Baneby blevet etableret med plads til boliger, erhverv og institutioner.

Mange ejendomme er allerede blevet opført, bl.a. har Dansk Boligbyg tidligere været med til at opføre 144 lejeboliger ligeledes med Ejegod Ejendomme som bygherre.

Med det nye projekt, ligesom med det foregående, ønsker Ejegod Ejendomme et boligbyggeri, hvor god arkitektur og god kvalitet er i højsædet. 

De 51 lejligheder er fordelt på en bygning med fire, fem og seks etager og indeholder to- og fireværelses lejligheder på henholdsvis ca. 68 m2 og 94 m2. Hver lejlighed er udstyret med køkken-ø og har udgang til enten altan eller terrasse. 

Konstruktionen hviler på et råhus af præfabrikerede betonelementer og facaderne er skalmurede med mursten i gyldne farver. Taget er beklædt med sedum og etableret som en varmtagskonstruktion. 

Fællesarealerne i bygningen har en kunstnerisk udsmykning, og der etableres to præfabrikerede tagterrasser i stål, som giver beboerne flere muligheder for at opholde sig udendørs. Fra tagterrasserne er der udsigt over Banebyen og den nye Banebypark. Fra bebyggelsen er der desuden nem adgang til Viborg Søerne. 

Byggeriet kræver ekstra planlægning for at kunne tage hensyn til de tætliggende naboer samt cyklister og fodgængere på vejene omkring byggepladsen. Derudover bliver den forurenede jord på den gamle industrigrund håndteret på en miljøforsvarlig måde. Projektet har ekstra fokus på tidsstyring, så alle aftaler overholdes.   

 

 

45 rækkehuse i Tilst

Dansk Boligbyg har opført 45 eksklusive rækkehuse i totalentreprise i det nye kvarter Blomsterrækkerne i Tilst. 

Bebyggelsen er etableret for Calum og opdelt i otte blokke med flere boligtyper, hver med egen have. Boligernes størrelse spænder fra 80 til 144 kvadratmeter, fordelt over to eller tre etager.

De mindste rækkehuse på 80 kvadratmeter består af tre værelser og et badeværelse.

De største rækkehuse, der varierer fra 114 til 141 kvadratmeter, har fire til fem værelser og to eller tre badeværelser. De største boliger har en luksuriøs tagterrasse, hvorfra man kan nyde en panoramaudsigt over det omkringliggende område.

Rækkehusene har rummelige køkken-alrum og åbne stuer og er udstyret med moderne hårde hvidevarer. Stilen er moderne nordisk.

Den store variation i boligstørrelser og indretning er et bemærkelsesværdigt træk ved dette projekt.

Bebyggelsen er etableret med en solid betonråhusstruktur og har murstensfacader i varierende lyse og mørke tegl. Dette suppleres med træ/aluminiumsvinduer og -døre.

På de største boliger monteres lette facader på anden sal samt alucobond, der tilfører en moderne og æstetisk dimension til bygningens ydre.

Hver bolig har sit eget skur, der er opført med en træskeletstruktur og afsluttet med tidløs træbeklædning.

Samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og entreprenører har været præget af tillid og forståelse med mulighed for konstruktiv feedback, så byggesagen kunne gennemføres både smidigt og effektivt.

Kærholthave - 60 seniorboliger i Gug

Dansk Boligbyg opfører seniorbofællesskab i Gug, beliggende i den sydlige del af Aalborg.

Med sine 60 topmoderne boliger og et centralt placeret fælleshus tilbyder den nye bebyggelse gode og centralt beliggende rammer for seniorlivet i en attraktiv bydel.

De 60 boliger er fordelt i syv klynger, hver med et antal boliger varierende fra seks til 12. Bebyggelsen omfatter også et fælles orangeri, drivhus, tagterrasse og værksted, som skal bidrage til et godt fællesskab og aktivt samvær.

Alle lejlighederne er treværelses lejligheder fra 86 til 102 kvadratmeter, som alle får adgang til en privat terrasse eller altan. Der etableres også fælles gårdhave.

Bebyggelsen konstrueres med en stærk råhusstruktur i porebeton og tunge huldæk som etagedæk og tagdæk. Dette giver et solidt og langtidsholdbart byggeri. 

Bebyggelsen og udearealerne udformes med hensyn til samspillet med det omkringliggende område og naturen. Udearalerne kommer både eksisterende naboer og de kommende beboere til gavn, samtidig med at de beplantes med stedsegrøn og naturlig vegetation for at minimere behovet for vedligeholdelse.

En lille legeplads i fællesarealerne etableres til glæde for besøgende børn og bibringer liv og aktivitet til bebyggelsen.

I byggeperioden tages der særlige hensyn til tætliggende naboer, et område med mange cyklister og skolebørn samt nærheden til en skole.

Der er også kontinuerlig fokus på tidsstyring og rettidighed i hele byggeprocessen for at sikre, at projektet udvikler sig i den ønskede takt.

Brahes Bakke: 40 boliger for Domea

For Domea Østjylland har Dansk Boligbyg opført en bebyggelse bestående af 40 boliger på Brahes Bakke i Bygholmbakker-kvarteret vest for Horsens.

Bebyggelsen er den sidste af tre enklaver i delområdet, der kommer til at få adressen Brahes Bakke. Boligbebyggelsen er opført med variation af lejlighedstyperne med tre til fire værelser. Hvilket betyder, at der er opført boliger for enlige, studerende, ny stiftede/startede familier og familier med et par børn samt seniorer.

Boligerne er en del af i alt syv nyopførte bygninger med samme arkitektoniske greb. Bebyggelsen har et næsten kvadratisk udtryk med ensidigt hældende og flade tage. Der er skabt et varieret udtryk, ved at ingen af bygninger er helt ens - og ved at etageantallet og højden varierer fra 2 til 4 etager. 

Facaderne er i gule og røde rustik teglsten og skifer.

Afledning af regnvand lokalt
(LAR) Som en del af bæredygtighedsprincipperne for bebyggelsen er der indarbejdet LAR på området. Matriklens topografi giver, at der er et varieret terræn, hvor der er forholdsvis store niveauforskelle mellem bygningerne. Der er mellem bygningerne etableret fine udearealer, hvor der er rig mulighed for leg med vand og natur. Inde fra bygningernes lejligheder er der fantastisk udsigt til områdets bakker, marker, skov og sø. 

Indretning
Lejlighederne er indrettet, så alle rum er velbelyste med dagslys. Der er store vinduer, der inviterer naturen ind, dog uden at gå på kompromis med privatlivet i lejligheden.

Der har været fokus på såvel et godt indeklima som, i særdeleshed, bæredygtighedstiltag til designet af de tekniske installationer. Som eksempel har bebyggelsen opnået energiklasse A2025 uden brug af solceller.

Materialerne i lejlighederne har et højt kvalitetsniveau med eksempelvis Tarkett trægulve og 20 mm tykke stenkøkkenbordplader. I de større lejligheder er der kogeø og store altaner. En del af lejlighederne i stueplan har terrasser.

Beplantninger og de valgt græsser har fokus på biodiversitet udført i et klitlignede bakkelandskab med fyrretræer samt rustikke træer og buske.

Alle lejligheder er udført med dørtelefon med video. Facadedør har egen kodet nøglebrik. På området er der til alle boliger etableret beboer servicebygninger, hvor der er depotrum og mulighed for cykelparkering. Disse bygninger er udført med bæredygtigt træ.

I bygningerne med 3 og 4 etager er der etableret de lovpligtige type 2 elevatorer. Disse sikrer, at gangbesværede og kørestolsbrugere let og ubesværet kan komme ind og ud af deres boliger. 

Brahes Bakke: 72 boliger for PBU

Som en del af Horsens Kommunes plan for udvikling af et nyt boligområde i Bygholmbakker ligger denne bebyggelse bestående af 72 boliger.

Bebyggelsen ligger vest for Horsens og nord for de rekreative områder omkring Bygholm sø.

Bygholmbakker bliver en helt ny bydel med egen daginstitution, supermarked og direkte adgang til naturen. Kun 2,5 km fra Horsens centrum og ca. 1 km til motorvejen E45.

Boligbebyggelsen er opført med variation af lejlighedstyperne fra et til fire værelser. Det betyder, at der er opført boliger for enlige, studerende, ny stifte/startede familier og familier med et par børn samt seniorer.

Arkitekturen
Der er opført 12 bygninger, som alle har samme arkitektoniske greb. Med et næsten kvadratisk fodaftryk og flad/ensidig taghældning på ca. 5 grader.

Bevæger man sig rundt imellem bygninger på matriklen, kan man se, at det er lykkedes arkitekten at skabe et varieret udtryk og indtryk. Ind- og udtrykket er skabt ved at ingen af bygninger er helt ens: Højden varierer fra de 2 til 3 til 4 etager, der er ingen altaner eller terrasser, der står lige over hinanden, og der er formidabel god plads mellem bygningerne.

Materialer
Facaderne varierer med materialer af gule og røde rustik teglsten og skifer. Teglfacader har gavle, hvor kop-teglsten stikker ud, eller sten er vendte og/eller tilbagetrukne felter. Der er felter, hvor listelignende træfelter er indbygget for at bidrage til et bæredygtigt udtryk. Materialefarver er bundet sammen af to fælles farve på vinduer-murkroner-sålbænke og tagnedløb. Delt på de gule bygninger og for de røde/skifer bygninger.

Indretning af boligerne
Lejlighederne er indrettet, så der kommer meget lys ind. Der er store vinduer, der inviterer naturen ind, dog uden at gå på kompromis med privatlivet i lejligheden. 

Materialerne i lejlighederne har et højt kvalitetsniveau - eksempelvis egeplank trægulve, der fremstå rustikke og eksklusive og 10 mm tykke, Corian designerkøkkenbordplader. I de større lejligheder er der kogeøen, som bidrager til fællesskab for beboerne.

Lejlighederne har store altaner på 10 m2, der i godt vejr giver et ekstra rum, hvor man fint kan opholde sig i mange gode timer. Lejligheder i stueplan har, hvor terrænet fordrer det, terrasser. Her kan beboer nyde direkte gang til vildtgræsarealerne, der omkranser bygningerne.

DGNB og LAR 
Som en del af bæredygtighedsprincipperne for bebyggelsen, så er der indarbejdet LAR (lokal afledning af regnvand) på området.

Matriklens topografi giver, at der er et varieret terræn, hvor der er forholdsvis store niveauforskelle mellem bygningerne.

Der er mellem bygningerne etableret fine udearealer, hvor der er rig mulighed for leg med vand og natur. De flotte legebakker og sidde sten giver en lejerbålsstemning. Da byggeriet er DGNB sølvcertificeret, har der været fokus på at skabe et godt indeklima og i særdeleshed bæredygtighedstiltag til designet af de tekniske installationer. Som eksempel har bebyggelsen opnået energiklasse A2025 uden brug af solceller

DGNB-guld certificeret bofællesskab for Plushusene 

Plushusene Management ApS har allerede etableret fem bofællesskaber på Sjælland, og nu opføres det sjette i Jylland.

Det sker på en stor grund i Lisbjerg ved Aarhus, tæt på letbanen, motorvejsnettet, Aarhus by, skole og natur. Projektet er samtidigt det første, som Dansk Boligbyg samarbejder med Plushusene om.

Projektet bæredygtighedscertificeres efter DGNB-standard på guldniveau.

Bofællesskabet kommer til at indeholde 226 lejeboliger fordelt på lejligheder i hhv. 4 altanhuse i 3 etager, 2 dobbeltpunkthuse i 3 etager, 4 dobbeltpunkthuse i 3-4 etager, 58 rækkehuse i 2 etager og 1 fælleshus i 2 etager. Boligerne opføres i klynger omkring varierede haverum og ud mod naturskønne omgivelser, så beboerne vil kunne færdes trygt fra klynge til klynge. Boligerne varierer i størrelse fra ca. 60 til ca. 110 kvm og har to til fem værelser. Alle boliger har enten terrasse eller altan.

Bygningerne opføres af præfabrikerede beton- samt letbetonelementer med ydervægge af murværk.

Centralt i bebyggelsen etableres et stort fælleshus i to etager med blandt andet spisesal, hyggelounge, børnehule, multirum, fitness, atelier, værksted og gæsteværelser. Samme fælleshus adskiller sig fra de andre huse ved at have træudsmykning.

Mellem husene etableres grønne leverum, og dertil kommer orangeri, nyttehaver og legeplads. Både boligerne, området og fællesfaciliteterne er designet til et mix af aktive voksne 55+ og børnefamilier.

 

Spændende boligbyggeri i Egedal By

Egedal Kommune er i gang med at opføre en nye bydel Egedal By med 3.000 boliger ved Ølstykke. Seniorbofællesskabet Egehaven er en del af Egedal By, og består af 69 lejligheder inspireret af landejendomme og gårdhuse. Dansk Boligbyg er totalentreprenør på projektet, der har fokus på høj boligkvalitet og fællesskab.

Egehaven er et attraktivt byggeri, der skal sikre trygge boligfællesskaber. Projektleder hos Dansk Boligbyg Jakob Steen Hansen er glad for at være en del af projektet:

”Egedal er et byggeri i tre etager og høj kvalitet. Det er et murstensbyggeri med røde tegltage med rejsning. Der er altaner, flotte aluminiumsinddækninger ved vinduerne og et åbent og grønt gårdmiljø med mange muligheder for fælles aktiviteter."

Formand for Planudvalget i Egedal Kommune, Ib Sørensen siger om byggeriets betydning for området:

”Med Egehaven tilføjer vi endnu et spændende byggeri til Egedal By. Et byggeri, der sikrer byen et varieret udseende. Samtidig sikrer Egehaven, at Egedal By får en alsidig befolkningssammensætning, og at vi får flere seniorbofællesskaber, som der er stor interesse for.”

Styr på byggepladsen

Core Property Management er bygherre på Egehaven, og bygge- og udviklingschef Per Yderholm siger om samarbejdet med Dansk Boligbyg:

”Dansk Boligbyg er altid velforberedte, de har styr på sagerne, og de kommunikerer i en god tone. Jeg er altid tryg, når vi har Dansk Boligbyg som totalentreprenør."

”Der er virkelig styr på byggepladsen, og der er virkelig god fremdrift i arbejdet. Det er imponerende at se, at der altid er sket noget, når jeg kommer på pladsen. Det er en ordentlig byggeplads, og man kan se, at det virker.”

Prøvelejligheder er klar til fremvisning i september 2022.

38 almene, attraktive boliger midt i Videbæk

I hjertet af Videbæk, vest for Herning, opfører vi 38 boliger, fordelt på 3 punkthuse, hver med 4 etager plus parterre. Beliggenheden er i et rekreativt område - ved anlægget midt i Videbæk - med bakker, bassiner og vild beplantning, der skaber liv mellem husene. 

Boligerne opføres som LAR-projekt - regnvandet fra tagfladerne afledes til 3 bassiner og håndteres lokalt på projektgrunden. Dermed opnås flere bæredygtighedsfordele: Presset på kloakledningerne bliver mindsket, og regnvandet benyttes som rekreativt element i byrummet og bliver samtidig en ressource, der bidrager til at øge biodiversiteten. I tørre perioder vil bassinerne være tørre med græsser.

Fra boligerne bliver der udsigt til træer og natur fra rummelige altaner og store vinduer, der lukker dagslys helt ind i hjemmet. Lejlighederne bliver moderne og funktionelle med 3 værelser, køkken-alrum med samtalekøkken og store, tilgængelige badeværelser med adgang fra både entré og soveværelse. Og for de mindre pladskrævende bliver der også 2-værelses lejligheder i stueetagen.

Husene udføres i karaktergivende tegl med murværksdetaljer og brunlige/lyse nuancer, afstemt med de naturlige omgivelser. Der bliver adgang til boligerne i 2 niveauer, idet punkthusene opføres på et skrånende terræn. Valget af materialer er ud fra et krav om en lang levetid samt lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger uden at gå på kompromis med byggeriets æstetiske kvaliteter. 

Området bindes sammen af en øst-vest gående grussti, og der bliver fælles opholds-terrasse, som bygger bro over en bæk, og håndteringen af regnvand spiller en markant rolle i projektet. 

74 boliger i Fremtidens Forstad, Årslev på Fyn

"Fremtidens Forstad" i Årslev er tænkt som en bæredygtig og spændende bydel. Intentionerne er gjort konkrete i lokalplan og designmanual for Faaborg-Midtfyn Kommune. Ambitionerne er defineret med en målsætning om at opnå DGNB-Guld certificering.

Bebyggelsesplanen tager afsæt i det fynske herregårdslandskab og består af tre boligklynger, hver med 4-6 gårde. Hver gård får sin egen identitet. F.eks. er belægningsoverfladerne i de tre fælles gårdrum som en reference til de traditionelle gårdspladser belagt med perlesten i forskellige farvegrupper. 

I bebyggelsens tre "gårde" - Ågård, Agergård og Enggård - indgår der fem boligtyper i forskellig udstrækning. De fordeler sig på tre tæt-lav typer (dobbelthuse på 90 m2, rækkehuse på hhv. 90 m2 og 122 m2, og to etagebolig-typer på hhv. 78 m2 og 98 m2 i 4-plans bygninger). Alle boligtyper er disponeret med en husdybde på 10 meter. Hertil kommer karnapper, trappetårne og skure som knaster på bebyggelsen, som udføres med facade i træbeklædning, mens øvrige facader udføres som muret byggeri.

Den samlede bebyggelse skal fremstå med et helhedspræg af bæredygtigt byggeri. Dette understreges ved, at de anvendte materialer i højest muligt omfang er bæredygtige i en grad, så der opnås DGNB-Guld certificering. Eksempelvis udføres facader med træbeklædning - Heatwood thermobehandlet træ, hvor træet gennemgår en proces, hvor det varmes op til en høj temperatur, samtidig med at der tilføres damp. Dette giver et meget formstabilt slutprodukt, der er modstandsdygtigt overfor råd og svamp. Og processen er 100% fri for kemikalier.

Bebyggelsens facader og overflader er i det hele taget valgt med udgangspunkt i naturlige materialer. Facader i alle tre "gårde" udføres eksempelvis i en variation af valgte mursten fra Strøger Tegl, som bl.a. producerer mursten i CO2 neutral produktion med biogas. 

Teglfacaderne udføres med fremspring/reces i teglværk, og tage med tagpap med trekantlister. Vinduer udføres som træ-alu, og terrasser samt skure udføres i træ.

Stjernegården - 109 almene boliger i Odense SØ

Vi renoverer ”Stjernegården”, der er opført i 1951, og beliggende på Ejbygade i den sydøstlige del af Odense. "Stjernegården" indeholder i dag 109 boliger, som efter en omfattende renovering bliver til 95 boliger. Huset er i 3 etager plus kælder, og der er 12 opgange.

Renoveringsprojektet omfatter både let renoverede og meget renoverede lejligheder, miljøarbejde, sammenlægning af lejligheder, nye køkkener og badeværelser, nye elevatorer og altaner samt nye udearealer.

Dertil etableres 3 port-gennemgange for mulig gennemgang. Renoveringen omfatter genhusning af beboerne, og fra starten arbejdes der på én gang med 8 opgange.

Hovedentreprise-kontrakten blev underskrevet kort før jul 2020, byggestart var den 1. februar 2021, og aflevering er aftalt til den 27. april 2022

”Stjernegården” er en markant almen boligafdeling i Odense med særlige bygningsmæssige strukturer og arkitektoniske detaljer. Boligerne er utidssvarende, rummene er små, og der mangler dagslys indendørs. 

Civica er opmærksom på, at der også fremadrettet er boliger til alle i ”Stjernegården”. F.eks. renoveres 28 boliger kun let, og huslejen kan holdes nogenlunde på det nuværende niveau.

I 36 boliger renoveres der med fokus på tilgængelighed og med adgang til elevator. Og med henblik på at skabe større rum bliver et antal boliger lagt sammen. Desuden installeres der ny el, moderne køkkener og badeværelser samt ventilation af hensyn til indeklimaet.

Projektet omfatter totalrenovering af afdelingen. Det betyder, at bebyggelsen renoveres både indvendigt og udvendigt. Der udføres 4 former for renovering af boligerne: Sammenlægning, tilgængelighed, meget renovering og let renovering.

 

131 DGNB-Guld boliger i PH-Park, Hørsholm

Byggeriet ventes igangsat omkring sommerferien 2021 efter en periode med myndigheds-projektering, og de 131 nye boliger på den tidligere hospitalsgrund i Hørsholm afleveres til bygherren medio 2023.

Projektet er udviklet af Calum sammen med Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Moe Rådgivende Ingeniører. ”PH Park” ligger naturskønt i den tidligere hospitalspark midt i Hørsholm – et område med både en sø, bølgende landskab og store, gamle bøgetræer.

Hørsholm Kommune har som ambition at få et boligområde med kvalitetsbyggeri og fokus på fællesskaber, moderne boformer for alle generationer og familietyper – samt en dagligdag med naturen helt tæt på, idet boligerne kommer til at ligge midt i en søpark. Projektgrunden fremstår således i dag som grønt naturareal efter nedrivning af det tidligere hospital, som lukkede i 2011.

Projektet med navnet ”PH Park” omfatter 2 byggefelter og 3 typer af bygninger: dels punkthuse i 6 etager med i alt 42 boliger, og heraf de 4 som penthouselejligheder, dels 62 etageboliger og dels 27 rækkehuse med 2 eller 3 etager. Det samlede bolig-etageareal udgør 13.739 m2. Hertil kommer 7.000 m2 parkeringskælder, der vil strække sig både under og mellem bygningerne, der er fordelt på 2 byggefelter i ”PH Park”.

Boligklyngerne vil fremstå med sammenhængende udtryk, men alligevel adskiller de sig fra hinanden. Rumligt er de udformet forskelligt, og derved opstår en serie varierede uderum. Gennem beplantninger og inventar vil hver klynge understøtte ambitionen og visionen om et samlet tema og en attraktiv bebyggelse med grønne og blå rekreative muligheder lige uden for døren – samt om en bred beboersammensætning.

Hver af boligklyngerne vil danne et mindre lokalt fællesskab både vedr. den daglige ankomst til boligerne og som et skærmet, grønt fællesareal med en særlig karakter i forhold til det mere ”vilde” landskab mellem klyngerne. Hver klynge vil fremstå varieret med rækkehuse, etagehuse og 1 punkthus. Med deres tage vil de danne et levende og imødekommende indtryk.

Robuste nordiske byggematerialer

Bebyggelsens udtryk og materialeholdning skal spille sammen med stedets karakter og fremtid, hvorfor der har været fokus på anvendelse af robuste nordiske byggematerialer. Alle boligklynger vil fremstå med en stor robusthed og et klart arkitektonisk formsprog, der understøtter projektets vision og ambition.

Generelt er materialekarakteren enkel og med vægten lagt på robuste løsninger, der modsvarer den slitage, som et moderne byggeri er udsat for over tid. Overalt sikres det, at de valgte materialer klæder hinanden af hensyn til den rumlige og stoflige helhedsvirkning.

”PH Park” vil fremstå i blødstrøgne teglsten i en lys nuance med et nuanceret farvespil. Teglstensfacaden vil blive brudt af et grafisk mønster af tydeligt udskårne store vinduer, der i dimension og afskærmning er nøje afstemt af lysbehovet i lejlighederne. Facadernes øverste del beklædes med både tegl, zink og skiffer – derved bliver facaderne opdelt og nedbrudt på en karakteristisk måde. Og på udvalgte områder bliver der desuden benyttet detaljemurværk og lodret træbeklædning.

Også indvendigt er boligerne præget af en enkel materiale-holdning. Alle overflader udføres i både gedigne og robuste materialer med fokus på bæredygtighed. Opholds- og soverum udføres med indbydende, varmt trægulv, der også giver en hyggelig stemning. 

Billedtekst:

Første spadestik blev taget den 15. september v. Torbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur hos Sampension, og af adm. dir. i Calum, Jakob Axel Nielsen samt af borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved, th. 

(Visualiseringer: Kjaer & Richter).

Krebsehusene i Esbjerg - Fremtidens seniorby

Dansk Boligbyg a/s opfører i totalentreprise ”Krebsehusene” – ”Fremtidens seniorby” – for Claus Sørensen Ejendomme A/S, Esbjerg. Det nyskabende, seniorvenlige byggeri ligger i naturskønne omgivelser ved Grønlandsvej ud til Krebsestien og Nørreskoven i Gjesing ved Esbjerg.

Projektet omfatter 76 boliger, der er opdelt på to bebyggelser, placeret på hver side af et nyt plejecenter, ”Sirius Seniorbo”. Lejeboligerne bliver i 2 størrelser – henholdsvis ca. 70 m2 og ca. 90 m2, og indrettes som 2- og 3-værelses lejligheder med ens grund-indretning. Alle boliger får desuden egen, opmærket P-plads.

Boligerne placeres i 2 karréer på henholdsvis 2 og 4 etager, som begge omkranser et stort glasoverdækket atrium-miljø. Alle boliger får direkte adgang og udsigt til et spændende gårdrum/ atriummiljø, der indrettes med grønne planter, træer, vand og opholds- og aktivitetsområder.

Hver bolig i stueetagen får en lille terrasse, og alle øvrige boliger får altan. Der etableres elevator i hvert gårdrum, som via en svalegang forbinder til boligen. Desuden etableres der mindre opholdsområder på svalegangene, der kan benyttes til ophold og socialt samvær.

En af idéerne bag projektet er, at der i det beskyttede fællesskab skal være plads og mulighed for at mødes og være sammen med naboer, venner og familie samt nyde naturen uden at skulle bekymre sig om regn og kulde. Beboerne i Krebsehusene får desuden mulighed for at anvende faciliteter på plejecentret, ligesom der i tilknytning til plejecentret og Krebsehusene opføres et nyt, moderne lægehus.

Det samlede etageareal i Krebsehusene udgør 6.010 m2, hvortil kommer 1.253 m2 atriumgård/orangeri. De 76 boliger er fordelt på ”Nord” – 42 boliger med 3.247 m2 boligareal og 696 m2 atriumgård/orangeri, og ”Syd” – 34 boliger med 2.763 m2 og 557 m2 atriumgård/orangeri.

Dansk Boligbyg a/s samarbejder bl.a. med Arkitektfirmaet Friis & Moltke og Ingeniørene, rådgivende ingeniører.

Projektet afleveres til bygherren ad to omgange - henholdsvis den 1. februar og den 1. april 2022.

(Visualiseringer: Friis & Moltke).

101 lejligheder i Høje Taastrup C - med lavt CO2 aftryk

Dansk Boligbyg skal opføre 101 lejeboliger med et gennemsnitligt areal på 76 m2 i den nye bydel, Høje Tåstrup C. Boligerne fordeles over 4–6 etager, og boligstørrelserne varierer fra 69 til 85 m2. Projektet udgør "byggefelt A13" i kommunens planlægning for området.

Fundamentet for projektet - en karré - er hjemlighed, tryghed og fællesskab, som bidrager til at give bygningen en særlig arkitektonisk karakter, og det afspejles også i lejlighedernes indretning, facadeudtryk samt indretning af gårdrum. 

Karréen får rejste skifertage, som følger bygningsvolumets fald fra 6 til 4 etager, og som brydes af fælles tagterrasser og et lille orangeri. 

Der er valgt gedigne, primært danske og langtidsholdbare materialer, som sparer på både drift, forsyning og materialer, og dermed holdes bygningens CO2 aftryk mest muligt nede.

Beplantning i karréens gård samt på tagterrasser og mure er sammensat efter at have en høj biofaktor, så der tiltrækkes en blanding af insekter, og dermed også flere fuglearter til området.

Nysgerrige beboere kan følge livet i insekthotellet på en af tagterrasserne, som en del af redskaberne til at skabe høj biofaktor. Regnvand opsamles fra tagarealer og hårde overflader, og ledes i regnbede i åbne render. 

Der arbejdes med murstenen Red Shade på de ydre og indre facader samt på soklen, og for variationens skyld er der valgt to fugefarver - en helt lys og en lidt mørkere. Taget udføres som traditionel trækonstruktion, og tagmaterialet er skifer. Vinduesrammer og gående partier bliver i grå antracit, og altaner udføres i fire længder med en dybde på ca. 1,4 meter. Der arbejdes med lukkede gavle og en front af hærdet glas.   

Hele området omfatter 25 grunde, der skal bebygges med i alt 116.784 m2 boliger – 107.345 m2 erhverv – P-hus på 18.500 m2 – og offentligt byggeri på 19.450 m2.

Området er meget centralt i Høje Tåstrup, tæt på motorvej, det store butikscenter ”City 2” og Høje Tåstrup station i gå-afstand fra hele området.

(Visualiseringer: LINK arkitektur). 

12 seniorboliger - Himmelev Gl. Præstegård

I "landsbyen" Himmelev Gl. Præstegård har Dansk Boligbyg opført 12 seniorboliger. "Landsbyen" omfatter desuden et plejecenter med 52 boliger samt 16 seniorboliger. De 12 nye seniorboliger er placeret i forskudte og sammenbyggede huse med 3 huse på hver side af indkørslen til "landsbyen". Hvert hus er på 2 etager - med én seniorbolig pr. etage. De har forskellige facadefarver, og fremstår som en helhed med de eksisterende seniorboliger og plejecentret.

Boligerne er indrettet fleksibelt for at kunne passe til borgere i alle livets faser - fra aktiv senior i seniorbolig til pallitativ patient i plejebolig. Hvis der opstår plejebehov, kan boligen nemt omdannes til plejebolig, ligesom der er taget højde for gode arbejdsforhold og afstandskrav. 

Alle boliger fremstår gennemlyste, og forskellig orientering mod verdenshjørner bevirker, at der opstår en stor rumlig variation i de 12 boliger. Fra alle rum er der gode kig mod omgivelserne, og man kigger enten på naturen eller ud over den nye "landsby", Himmelev Gl. Præstegård.

Alle boligerne er 3-værelses, og den gennemsnitlige størrelse er 90 m2, hvortil kommer min. 3 m2 depotrum i kælder. 

Fonden "Boliger for livet" har en vision om, at boligen indrettes og serviceres med henblik på at give beboeren den nødvendige støtte og pleje i eget hjem livet igennem. Målet er at flytte omsorgsfunktioner til seniorboligerne, så beboerne ikke behøver at flytte for at få pleje og omsorg - til og med den terminale pleje, der svarer til hospice. Servicefunktionerne gøres derfor fleksible, og tilpasses beboernes voksende behov efterhånden som alderen gør sig gældende.   

 

Laanshøj i Værløse - 88 boliger

Med Calum som bygherre opfører Dansk Boligbyg 88 boliger, fordelt på 3 byggefelter i Værløse på det areal, hvor tidligere Flyvestation Værløse lå. Boligerne er meget forskellige - fra 3-4 vær. i 1,5 plan over 5-vær. i 1,5 plan til rækkehuse i 2 plan. Fælles for alle boliger er en beliggenhed tæt på naturen og kun 20 min. fra København. De 3 byggefelter har hver et navn: Skovbrynet - Bastionshusene - Højdedraget.


Byggefelt 6: Skovbrynet – 24 boliger i nordisk stil

Skovbrynet består af 24 attraktive rækkehuse. Der er tale om arkitekttegnede boliger i to etager mellem 102 og 128 kvadratmeter i klassisk, nordisk stil, som smelter smukt sammen med den omkringliggende natur.

Rækkehusene er tegnet i klynger med to til fire særegne boliger i hver. Der er grundlæggende tre typer med lidt varierende størrelser, og med fire eller fem værelser.

Planløsningen er gennemført med opholdsafdeling i stueetagen med køkken, stue, gæstetoilet og entré. På 1. sal er soveafdelingen med tre-fire værelser og bad.


Byggefelt 2: Bastionshusene - 13 dobbelthuse 

Laanshøj er et område fyldt med stemning og miljø, hvor man mærker historiens vingesus. I kontrast til den tidligere flyvestations høje støj- og aktivitetsniveau emmer området i dag af fred og ro, og særligt fra Bastionshusene kan man nyde udsigten til åbne vidder og den 2,5 km. lange tidligere start- og landingsbane.

Bastionshusene opføres som dobbelthuse med terrasse på tre sider, når vi medregner den integrerede carport, der også indbyder til anvendelse som overdækket terrasse. De 26 boliger er hver på 1,5 plan og med 5 værelser.

Planløsningen er gennemført med opholdsafdeling i stueetagen med køkken, bryggers, stue, og et stort ”forældre-soveværelse” med tilhørende bad og udgang til terrasse. På 1. sal er der tre gode værelser og bad samt adgang til tagterrasse.


Byggefelt 3: Højdedraget – 38 boliger med egen carport

Byggefeltet med navnet Højdedraget omfatter 38 boliger, der opføres som rækkehuse i 2 plan. Moderne, unikke boliger tæt på natur, vand, by og oplevelser. Hver bolig får naturen og skotsk højlandskvæg helt tæt på, når udsigten nydes fra terrassen en varm sommerdag. De grønne naturstier snor sig gennem landskabet og gør det nemt at fordrive tiden i historiske omgivelser.



92 familieboliger i Kolding

På Klostergade i Kolding har Dansk Boligbyg opført 92 almene boliger fordelt på 16 to-rumsboliger, 62 tre-rumsboliger og 14 fire-rumsboliger. Der har gennem tiden været mange forskellige aktiviteter og bygninger på grunden, heriblandt et kloster. Derfor har byggeriet fået det passende navn Klostergården. Klostergården har samlet etageareal på 8.058 m2 og 3.073 m2 P-kælder, som er opført for Boligselskabet Domea Lunderskov-Kolding i totalentreprise af Dansk Boligbyg a/s.

I hjertet af Kolding – kun et stenkast fra Koldinghus – ligger Klostergården optimalt og tæt på både gågaden med butikker og restauranter, natur i form af Slotshaven og åen samt kultur og historie. Lige netop denne skønne placering har stillet ekstraordinære krav til logistikken på byggepladsen. Dette har blandt andet betydet, at der samtidig med første spadestik var arkæologer til stede på byggepladsen for at fritlægge historiske elementer på grunden – et vilkår, når man bygger i centrum tæt på historie.

Nybyggeri i gammel bydel

Den arkitektoniske del af projektet er udtænkt og udarbejdet i samarbejde med tnt arkitekter a/s, som har haft fokus på at skabe visuel sammenhæng mellem Koldings øvrige bygninger, arkitektur og Klostergården. Derfor er gavlhusene, der varierer i højde og udtryk, alle bygget med tre forskellige nuancer af røde mursten. Ved felter med forskudt murstensforbandt skabes der ligeledes et karakteristisk design og spil i facaden. På den måde giver Klostergården et varieret udtryk i facadebilledet samtidig med, at det passer ind i den eksisterende bygningsmasse. Ind mod gården og i portåbninger fremstår facaderne med hvidlige betonelementer, som skaber lys til boligerne og ro til gårdrummet. De hvide facader og den lyse arkitektur er valgt for at skabe lys til boligerne, som der fra gårdrummet er adgang til via svalegange.

Klostergården vil med sin gennemtænkte arkitektur og sit lyse gårdrum give liv til et område af Kolding, der siden krigens tid har været et industriområde. Et særligt fokus har nemlig været at skabe et lyst men grønt gårdrum med små stier, varierede terrænhøjder og beplantning, som skal indbyde til ophold. Byggeriet bliver et varemærke i Kolding centrum, som byens borgere kan nyde – og ikke kun dem, der kommer til at bo der.

Klik her og se flere billeder: Billedgalleri

Boliger med plads til alle

De nye boliger varierer i både størrelse og udtryk, hvorfor der er tolv forskellige boligtyper på Klostergården. Dette viser sig blandt andet ved, at boligerne ud mod byparken får altan fra 1. sal, hvor de øvrige boliger alle får fransk altan. De forskellige boligtyper henvender sig til forskellige brugere, og der er derfor på Klostergården plads til både børnefamilier, studerende og ældre. Derfor er der også taget hensyn til forskellige brugergrupper i indgangene, hvor der ved det offentlige byrum mod øst er niveaufri indgang for gangbesværede og kørestolsbrugere. Øvrige indgange findes via Klostergade og Brostræde. Udgangspunktet for projektet er, at der skal være plads til alle.

Borgernes præferencer for byliv og tidssvarende arkitektur i nybyggeri er tænkt ind i Klostergården, der vægter indeklimaet i boligerne højt. Derfor har alle boliger store vinduespartier, lyse egetræsparketgulve, stilrene og gennemlyste køkken/alrum og hvide vægge for at sikre, at alle kan føle sig godt tilpas og hjemme i omgivelserne. Derudover har taglejlighederne i fire af boligblokkene ovenlysvinduer.

Et udfordrende byggeprojekt: Logistik på byggepladsen

I byggeperioden har der været særlige udfordringer at tage højde for på grund af Klostergårdens centrale beliggenhed i Kolding. Disse udfordringer tæller blandt andet tætliggende naboer, en gågade, en jernbane og en busgade, hvilket har medført minimal byggeplads. Derfor har opførelsen af boligerne været afhængig af en byggekran med en udliggerarm på 50 meter placeret centralt og solidt i Klostergårdens P-kælder. Denne type byggekran blev anvendt for at muliggøre transporteringen af byggemateriale og elementer rundt til alle fire hjørner af boligkomplekset. Byggekranen har blandt andet muliggjort bygningens konstruktion, som består af præfabrikerede råhuse, der er opmuret ved facaderne med rødlige mursten.

Du kan læse mere her omkring, da vi demonterede kranen.

Har du spørgsmål til projektet, eller er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os endelig. Vi har medarbejdere i hele landet: Kontakt.

Diverse billeder på denne case er venligst lånt af tnt arkitekter a/s

116 nye boliger i centrum af Brønderslev

116 NYE BOLIGER I CENTRUM AF BRØNDERSLEV

I centrum af Brønderslev, på en grund ved Brønderslev Station, der tidligere har huset Politigården og Posthuset, opfører Dansk Boligbyg a/s 116 boliger i totalentreprise - "Brunder Tårnhuse". Bebyggelsen har fået navnet Rhododendronpladsen og er omkranset af Godsbanegade, Nørregade og Banegårdspladsen.

På arealet opføres boliger i 4 punkthuse i op til 7 etager. Projektet består af 66 almene familieboliger og 30 ungdomsboliger for Domea Aabybro - samt af 19 private boliger.

Den samlede bebyggelse vil fremstå med et ensartet og sammenhængende arkitektonisk udtryk med facader i gul tegl med områder i relief. Tage udformes som flade tage. Punkthusene vil blive oplevet som en parkbebyggelse med private udearealer til de enkelte boliger i form af egen terrasse eller altan.

Der bliver etableret fællesparkering, og et stisystem vil skabe bymæssige sammenhænge på tværs af grunden. Det resterende areal bliver udlagt som grønne områder, der vil bidrage til et attraktivt lokalområde i centrum af Brønderslev. På øverste etage i hver af de 3 blokke bliver der adgang til fælles tagterrasse. Den 4. blok er disponeret med 6 flexboliger i stueplan og 30 studieboliger fra 1.-5. sal.

Gaden, der fører ind til boligerne, får navnet Peder Nielsens Gade, og den store plads i området foreslås navngivet Peder Nielsens Plads - begge opkaldt efter Peder Nielsen, stifteren af Pedershåb Maskinfabrik, som var med til at skabe grundlaget for udviklingen af en egentlig købstad - købstaden Brønderslev.

Der var rejsegilde på projektet den 29. september 2020. 

Renovering af 48 almene boliger i Vibehaven i Odense

Dansk Boligbyg har sammen med Årstiderne Arkitekter og Sweco renoveret 48 almene boliger i Vibehaven i Odense-forstaden Dyrup til en fremtidssikret og mere bæredygtig bebyggelse, som samtidig skal opleves som et elegant, arkitektonisk byggeri for bygherren, Civica i Odense.
Boligerne har været svært angrebet af skimmelsvamp, og blev nedbrudt til fundamentet, som de nye boliger så er opført på. Desuden er 3 nye boliger opført, så det samlede projekt omfatter 51 boliger.
Per Andersen, vicedirektør og afdelingsleder i Dansk Boligbyg, Odense, siger: Vi har lavet et bundsolidt byggeri, der kan holde i mange år næsten uden vedligeholdelse. Materialer og konstruktioner er kendte og velafprøvede, og giver optimale energimæssige og bygningstekniske løsninger.

Ved at bevare de eksisterende punkt-fundamenter spares der på miljø, tid og økonomi. Og i stedet for at lappe på gamle boliger med dårligt indeklima og højt energiforbrug, er der opført nye, fremtidssikrede boliger med velkendte konstruktioner.
I projektet er der anvendt et ventilationsanlæg, som gør det muligt at kontrollere indeklimaet i boligerne, og samtidig undgå problemer med træk og støjpåvirkninger fra omgivelserne.
Vibehaven er opført i midten af 1970'erne, og er et af de første industrielle modulbyggerier i Danmark. Gennem årene har boligerne været præget af problemer med bl.a. skimmelsvamp, og stod altså derfor overfor den omfattende renovering.
Projektet er et in situ byggeri med støbte terrændæk, bag- og indervægge i porebeton, skalmurede ydervægge og gitterspær-konstruktion med ståltag. 

Markusgården - 73 plejeboliger i Aalborg

I totalentreprise for Vivabolig og Aalborg Kommune, Ældre - og Handicapforvaltningen, opfører Dansk Boligbyg a/s 73 plejeboliger med tilhørende serviceareal. Byggeriet er placeret centralt i Aalborg, og skal skabe hjemlige og trygge rammer for stedets bebo­ere, og samtidig støtte op om en selvstændig tilværelse. Plejehjemmet danner samtidig rammerne om en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne, og sikrer en stærk forankring i lokalsamfundet.


Fra demensramte til selvhjulpne beboere

Der er i disponeringen af byggeriet fokus på de forskellige beboeres behov - fra plejekrævende ældre med demens til mere selvhjulpne beboere. Plejehjemmet forventes på sigt udelukkende at rumme borgere med demens. Overskuelige forbindelser og graduerede fællesområder giver beboerne mulighed for at være en del af fællesskabet. Pleje og omsorg bliver understøttet af muligheder for rehabiliterende aktiviteter såvel inde som ude.


Boliger der understøtter trivsel og velbefindende

Boligerne bliver lyse, trygge og velventilerede. Flest mulige boliger får optimal udsigt til byens liv. I tilknytning til alle boenhederne bliver der en altan. Samtidig etableres der attraktive udeområder med mindre haver og stiforbindelser, som sikres af et begrønnet demenshegn.


Forslag omsat til mere bæredygtigt byggeri

Opførelsen af Markusgården tager udgangspunkt i et forslag, udarbejdet af Friis & Moltke. I konkurrencefasen har teamet, ud over at beregne prisen, konkretiseret projektets materialer og taget stilling til bedste organisation til at gennemfø­re processen. Byggeriet opføres med udgangspunkt i Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual. Der er fokus på robuste og allergivenlige materialer, lange levetider, rengøringsvenlighed, hjemlighed samt personalets arbejdsmiljø. Bygningen skal overholde BR2018 bygningsklasse 2020.

74 boliger i Sukkerkvarteret i Odense

I forlængelse af etape 1 - der bestod af 32 nye rækkehuse på det tidligere Sukkerkogeri, som blev opført i 1873 på grunden i Odense - etablerer Dansk Boligbyg a/s 74 boliger i Sukkerkogeriets gamle bygninger.
Efter 100 år stoppede produktionen på sukkerkogeriet, og arealet og bygningerne har siden været brugt til erhverv og kultur.
Udviklingen af
Sukkerkvarteret tager afsæt i en helhedsplan for det tidligere industrikvarter vest for Odense centrum.
Planerne for etape 2 har krævet særlige hensyn for at sikre, at bygningernes arkitektur, facader og vinduespartier bevares i størst muligt omfang.
Indvendigt bliver alt til gengæld som nyt, og de 74 boliger spænder i størrelse fra 50 til 124 m2, alle med enten altan eller tagterrasse.

140 kollegieboliger ved Valby Idrætspark - med DGNB...

Ved Valby Idrætspark opfører vi 140 kollegieboliger som et DGNB sølv certificeret byggeri, hvor visionen er at skabe et markant og imødekommende byggeri, der fanger områdets arkitektoniske essens med fællesskabet som bindeled.
Bebyggelsen tager afsæt i stedets nuværende karakter og dets visioner for fremtiden, hvor der etableres et nyt samlingspunkt for idræt og kultur i Valby Idrætspark.
De 140 kollegieboliger er fordelt på 3 etager, og er i varierende størrelser fra 36 m2 og op til 50 m2, som er størrelsen for syv handicapboliger. For at sikre, at kollegiet appellerer til en bred brugerskare, disponeres boligerne i 7 varianter.

En enkel nordisk materialeholdning er med til at understrege arkitekturen. Overalt er materialerne valgt på baggrund af gennemprøvede traditionelle løsninger, som sikrer lang holdbarhed med minimal vedligeholdelse. Valget af materialer er således foretaget ud fra en samlet vurdering af behovene for robusthed og driftsvenlighed samt arkitektonisk, miljømæssig og æstetisk værdi. Med andre ord: En totaløkonomisk betragtning.

Vinkelhuset fremstår udvendigt med en beklædning i mørke skifer shingles som en elegant monolit, hvor vinduesåbninger i et levende motiv understreger bebyggelsens form. De vinklede tage udføres som mørke paptage, så den samlede figur understreges. De mørke facader og tagflader folder sig omkring bebyggelsens ydre, mens de indre facader langs gårdrummet fremstår som lyse, pudsede facader suppleret med galvaniserede plader. Facaden brydes af et grafisk mønster af tydeligt udskårne store vinduer, der i dimension og afskærmning nøje er afstemt af lysbehovet i de bagvedliggende lejligheder. Kollegiet får et stort grønt gårdrum.

Det første spadestik på Valby Idrætskollegie blev taget tirsdag den 19. marts 2019 af bestyrelsesmedlem i Samvirkende Boligselskaber, Flemming Balle, af teknik- og miljøbormester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen og af viceadministrerende direktør Flemming Strøm fra KAB, der er byggeforretningsfører på projektet.

 

172 lejligheder på Emil Møllers Gade i Horsens

I totalentreprise for Jens K. Larsen, Horsens by lejligheder ApS, opfører vi 172 lejligheder på "Karetmagerlunden", Emil Møllers Gade 59-69 i Horsens. Projektet, der ialt er på ca.  15.600 etagemeter, omfatter 3 etaper. 

Antallet af lejligheder i de 3 etaper er henholdsvis 59, 89 og 24 - altså ialt 172 lejligheder. Grunden, der ligger i den vestlige ende af Emil Møllers Gade med relation til Vestbyen og det åbne landskab med udsigt til Bygholm og Bygholm Sø, kaldes i "folkemunde" for Lastas-grunden.

Her opføres bygningskroppe som stangbebyggelse i varierende udstrækning og højde. Bygningerne opføres i 4, 5 og 6 etager, hvor de laveste indpasses mellem eksisterende bebyggelse på Emil Møllers Gade.

Bygningernes retning er øst-vestgående, så bygningernes længste facader har retning mod nord og syd. Altanerne forsynes med flytbare lamelskærme, der skydes til side, så man selv bestemmer graden af privathed og lysindfald.

Dermed bliver facaden et dynamisk og varieret element, som er med til at give området karakter og personlighed med et udtryk i bestandig bevægelse.

Midt på grunden etableres en landskabelig "grøn kile" med visuel kontakt til Bygholm Park. Her skabes der naturlegeplads og opholdssteder til fælles brug for beboerne.

Lejlighederne bliver 2, 3 og 4-værelses med et areal på henholdsvis 60,5, 98 og 120 m2.  Første etape blev afleveret i april 2020, anden etape afleveres i maj 2022 og tredje etape i juni 2023.  

 

Det favnende Studiehus i Aarhus - 129 boliger

På Katrinebjerg i Aarhus, nærmere bestemt på Helsingforsgade, har Dansk Boligbyg opført 129 boliger for Boligkontoret Århus. Der er tale om et mix mellem ungdoms- Ph.d.- og familieboliger. Projektet forventes certificeret til DGNB Guld.

Studiehuset kaldes populært "Det favnende Studiehus", og er skabt af 4 boligklynger - der er tale om 4 mindre byggeklodser, som tilsammen danner en sammenhængende bebyggelse langs grundens nord- og østside.

Hver klynge har sin egen opgang, og det er muligt at bevæge sig på tværs af bygningen hvis man skal besøge andre klynger, eller hvis man skal på tværs til store fællesrum i stueetagen, kælderen eller taghaven.

Fællesområderne er inddelt i et område til Ph.d. - og et til ungdomsboligerne. De to områder samler sig om hver sin kerne, der giver adgang til alle boliger i bebyggelsen. Et grønt gårdrum favner det store fællesskab.

Den danske kunstner No Title, der arbejder med vægmalerier, gavlmalerier, Street Art og andre typer af offentlig udsmykning, har for bygherren, Boligkontoret Århus, udført totaludsmykning i bygningen med 45 vægmalerier. 

Udsmykningen er tænkt som et samlet kunstværk - hvert maleri er en del af en større sammenhængende helhed.

De samme visuelle principper går igen i etage-angivelserne i trappeopgangene, så kunst og "Way Finding" bliver et integreret hele. No Title har således bl.a. lavet etage-angivelser i trappeopgangene på alle etager.

Se video her, hvor kunstneren "tegner og fortæller" om projektet.


 


 

48 aflastningsboliger på Annebergvej i Aalborg

I totalentreprise for Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen, har Dansk Boligbyg a/s opført 48 aflastningsboliger med tilhørende serviceareal, placeret på en 8.659 m2 meget centralt beliggende grund på Annebergvej 173-175.
Byggeopgaven blev udbudt i totalentreprise på grundlag af dispositionsforslag, byggeprogram og tekniske krav efter forudgående prækvalifikation. De nye midlertidige boliger er som standard på 50 m2 med eget bad og toilet, mens otte boliger er tilpasset til borgere med behov for ekstra plads i bolig eller bad til for eksempel særlige hjælpemidler eller ekstra plads.
Grunden på Annebergvej er placeret tæt på andre af Aalborg Kommunes plejehjem, og de 48 almene kommunale boliger skal være en erstatning for boliger på Riishøjcentret.
Et stigende antal ældre får behov for ekstra pleje i en ældrebolig i en tidsbegrænset periode. Det kan for eksempel være efter en indlæggelse på sygehuset, hvor borgeren endnu ikke kan klare sig i eget hjem med hjemmehjælp, mens andre oplever et pludseligt funktionstab, så de ikke længere kan klare hverdagen hjemme. I de tilfælde kan et ophold i en midlertidig bolig forebygge unødig indlæggelse og genindlæggelse på sygehuset og rehabilitere borgeren til selv at klare sin hverdag igen.
De midlertidige boliger skal dermed kunne modtage en bred gruppe af borgere med meget forskellig sygdomshistorik.
Og de skal også bruges af borgere, som til dagligt plejes i hjemmet af deres ægtefælle, når ægtefællen i en periode får behov for hjælp til den daglige omsorg.

(Visualiseringer: GPP Arkitekter).

71 almene boliger ved Trylleskov Strand i Solrød

Dansk Boligbyg, Roskilde-afdelingen, har opført 71 almene familieboliger og fælles beboerhus ved Trylleskov Strand i Solrød. Projektet er fordelt på 8 blokke i henholdsvis 2 og 3 etager. Byggeriet er opført på en plint, så området er hævet, og fremstår som en ø i landskabet.

Projektet omfatter 8 et-rums boliger, 8 to-rums boliger, 42 tre-rums boliger og 13 fire-rums boliger med et areal på henholdsvis 44, 78, 90 og 106-113 m2. Bygningerne er opført med bagmur i porebeton og facader i blødstrøgne teglsten i tre varme, rødlige nuancer fra mørkt til lyst, samt med stål-altaner og svalegange. Tagene er flade med pap, og vinduerne er træ-alu med tre farve-/materialekarakterer på både vinduer og døre. 

Boligerne er gennemlyste med køkkener og spiseområde placeret ud mod gadesiden, og opholdsrum ud mod landskabet. Alle boliger i stueplan har adgang til opholdsarealer på begge sider, mens boligerne på de øvrige etager har altan ud mod landskabet. 45 boliger har niveaufri adgang enten direkte fra terræn eller via elevator, ligesom der i soverum er disponeret med plads til manøvrering af kørestol omkring en dobbeltseng.

Boligerne er placeret i husrækker omkring bilfri opholdsgader. Omkring et centralt torv er de højeste huse placeret, mens bebyggelsen er lavere og mere åben ud mod en fælled. Langs øens kant er der plantet træer, som er med til at definere formen på øen samt grænsen mellem bebyggelsen og fælleden. Der er adgang til altangange fra et fælles gaderum. Mod syd og sydvest er der indrettet "lommer" til fælles havearealer for beboerne.

Projektet er afleveret til bygherren, Boligselskabet Domea Solrød, i tre etaper: 1. februar 2019, 1. juni 2019 og 1. september 2019.

Godsbanekollegiet i Aarhus centrum - 360 boliger til...

Vi bygger nu "Godsbanekollegiet" i centrum af Aarhus. Et totalentreprise-projekt, som vi vandt i 2017 i samarbejde med Arkitektfirmaet Kjaer & Richter, Ingeniørfirmaet Søren Jensen og Opland Landskabsarkitekter. Der var rejsegilde den 13. september 2021, og projektet afleveres i sommeren 2022, før studiestart.

Bygherrer på de ca. 14.000 m2 med 360 boliger og fællesfaciliteter er Arbejdernes Andels Boligforening og Kollegiekontoret i Aarhus. Entreprisesummen udgør 255 millioner kr. inkl. moms. 

Arbejdernes Andels Boligforening udlejer 202 ét-rums boliger og 26 to-rums boliger, mens Kollegiekontoret i Aarhus står for udlejningen af 132 kollegieværelser. Vinderprojektet fra Dansk Boligbyg a/s og samarbejdspartnere blev udvalgt blandt fem indkomne tilbud.

I dommer-betænkningen hedder det bl.a.: ”Visionen om at skabe et byggeri, hvor fællesskabet er i højsæde lykkes for dette projekt, som der arbejdes med ude og inde i mange forskellige niveauer og størrelser. Studiestrædet og placeringen af fælles aktiviteter både ude og inde understøtter fællesskabet og det tilfældige møde. Fælleskøkkenerne for kollegieboligerne i tårnet giver mange muligheder inklusiv ophold udenfor på altaner. Endvidere skabes der liv og fællesskab af mindre karakter på de mange tagterrasser. Det markante tårn skaber en god kontekst til den omkringlæggende bebyggelse og giver kollegiet den kant og robusthed bygherrerne efterspørger samtidig med, at materialerne holdes i godsbanens nuværende stil. Projektet har åbenlyse kvaliteter på alle parametre: Fra hovedgreb og tilpasning til konteksten, æstetik, disponering af udearealer, opfyldelse af bygherrens visioner til funktion i boliger og fællesarealer.”

(Visualiseringer: Kjaer & Richter).

Ungdomsbolig-byggeri i Gellerupparken, Brabrand

I Gellerupparken har vi i totalentreprise opført 352 ungdomsboliger fra 16,4 til 39,1 netto m2 og henholdsvis 1, 1½ og 2 værelses boliger. Det omfattende ungdomsbolig-byggeri opførte vi som en kollegiekarré, der er opdelt i en række byhuse med forskellige højder og bredder. På den måde bidrager dette byggeprojekt til et sammensat og varieret udtryk i Gellerup bydelen.

Byggeprojekt med øje for detaljen

I samarbejde med Randers Tegl har vi fået udviklet og produceret en særlig "Gellerup sten" i 3 varianter. Kollegiet - ungdomsbyen - har tre større, centralt beliggende tagterrasser, der altid vil være i fuld sol. Fra det centrale gårdrum i karreén er der direkte adgang til den ene terrasse.

Ungdomsbolig-byggeri, hvor beboere mødes

På tværs gennem kollegiet er der en "grøn" stiforbindelse, som skal bidrage til åbenhed og oplevelsen af fællesskab og liv i den nye del af Gellerup-området i Aarhus. Projektet er udarbejdet som et varieret kvarter med 7 klyngedannelser, der tilbyder bløde værdier som nærhed, arkitektonisk variation, skønhed og æstetiske elementer. Byggeprojektet omfatter ikke kun kollegiet, men også en overordnet plan for øvrige byggerier i området.

Der var rejsegilde på projektet den 1. november 2018 med mange rosende ord til håndværkerne og Dansk Boligbyg som totalentreprenør. Bygherren Brabrand Boligforening har en vision om at kollegiet skal åbne sig ud til hele området, og invitere til interaktion med alle dem, der skal befolke den nye bydel. Fællesskab, tryghed, åbenhed og hjemlighed er fire værdier, som boligforeningen har fokus på i projektet. 

Skanderborgvej, Viby

I en totalentreprise for TK Development har Dansk Boligbyg a/s opført 45 ungdomsboliger med central beliggenhed ved Skanderborgvej i Viby J., Aarhus.

Ungdomsboligerne er et etagebyggeri, og består af 21 stk. 1-værelses på ca. 48 m2 og 24 stk. 3-værelses på ca. 60 m2.

Byggeriet, der er i 4 etager og med parterre P-kælder, er opført i tre sammenhængende bygningskroppe med klassiske bygningsformer, skalmure i gule sten i forskellige nuancer og med rødt tegltag.

Bygherre og investor har haft stor fokus på at byggeriet skal passe godt ind i det omgivende bebyggelse som tæller både parcelhuse og almene bebyggelser fra 1940érne til 60érne, og valget er derfor faldet på et traditionelt  byggeri medtegltag med udnyttet tagetage, mursten, stål og zink.

Bygherres fokus på drift venligheden gjorde det ligeledes nemt at vælge materialer som zink til karnapper samt træ / alu vinduer, galvaniserede stål altaner og de flotte gule mursten, med en lys fuge. Den rigtige sten samt detaljer som fremtrukne mursten, giver byggeriet et spil som giver facaderne et livligt udtryk.

Byggeriet er etablere med decentrale ventilationsanlæg med indtag i facaderne mod gården, og fælles afkast over tag.  Taghætter er placeret på tagflade mod gården, hvor de er mindst synlige for naboer og forbipasserende.

Vand og varmeanlæg er etableret med fjernvarme og centralt anlæg i kælderen.

Hver bolig har deres eget pulterrum i kælderen, ligesom der er fælles cykelparkering på i kælder og under tag i parterren.

Boligerne er beregnet til udlejning for en privat investor.

Under byggeriet har der været stort fokus på koordinering og planlægning pga. grundens snævre pladsforhold og kupering.

 

Boligbyggeri i Aarhus Ø - Havnehusene og Kanalhusene

Et af de mest spændende og sammenhængende boligbyggerier nogensinde er vores totalentreprise på Havnehusene for Brabrand Boligforening og Kanalhusene for KPS Invest, Aarhus. Byggeprojekterne er opført i Aarhus Ø - den tidligere containerhavn, som i en masterplan skal forvandles til en ny bydel.

Byggeprojekt, der en by i byen

Projekterne er opført på to naboparceller som "en by i byen" med samme arkitektoniske virkemidler. Det omfattende boligbyggeri fremstår som forskellige byhuse gennem forskellige bygningshøjder, og ved anvendelse af forskellige slags mursten, fuger og murstens-forbandt, der bringer mindelser om de traditionelle hollandske kanalkvarterer. Dermed fremstår de to byggeprojekter som en samlet helhed med et homogent indtryk, både i facaden med forskellige teglsten, og i et stort fælles, grønt og intimt gårdrum, der er designet som et byrum med offentlig adgang - en oase i byen.

Byggeri med fokus på bæredygtighed

Alle lejligheder i det nye etagebyggeri er gennemlyste og med udsigt over Aarhus Havn. Havnehusene omfatter 83 almene boliger og 106 ungdomsboliger som 0-energi byggeri. Alle tagflader er tillagt bæredygtige funktioner, sociale som miljømæssige, med solfangere, drivhuse og områder til dyrkning af afgrøder. Kanalhusene omfatter 149 ejer- og/eller leje-lejligheder, opdelt i 9 forbundne bygningskroppe. Som prikken over i’et får byggeriet grønne tage, og i stueetagen vil der være tre portåbninger til det intime, grønne gårdrum. Desuden etableres der en café i stueetagen, der skal bidrage til bylivet i området.

Omfattende totalentreprise

Havnehusene og Kanalhusene er opført helt ud i skel og på meget vanskelige jordbundsforhold med en gammel kystsikring, og med grundvand - havvand. Begge projekter er reelt bygget under hav-niveau og inde i en havn - i kote minus 0,5. Altså under den almindelige vandspejls-kote. For at lave pælefundering skulle der bores ned gennem den gamle kystsikring, bestående af 6-8 meter gamle granit-kampesten. Der er således boret gennem 6-8 meter granitsten for at kunne fundere med ca. 1.100 funderingspæle. Begge boligbyggerier er opført på sokkelgrunde og ud til skel. Byggefeltet er således omgivet af tungt trafikerede veje på tre sider. Udfordringerne ved at bygge helt ud i skel - med behov for maskiner uden for byggefeltet i perioder - har stillet krav til håndtering af forholdet til naboer, den tunge trafik i området, trafikafviklingen generelt, bl.a. med bybuskørsel, med offentlige anlægsarbejder etc. i det hektiske udviklingsområde Aarhus Ø.

Prisvindende boligbyggeri

Havnehusene fik på Arkitekturens Dag i oktober 2015 tildelt Aarhus Kommunes arkitekturpris for godt og smukt byggeri. Og samme byggeprojekt blev i december kåret som "Årets Byggeri" i Danmark. Det er en pris, der ikke kun er en skønhedspris, men først og fremmest en pris, der tildeles ud fra byggeriets samfundsmæssige betydning - og det være sig på lokalt eller nationalt plan. I Havnehusene, hvor der er fokus på at være et energirigtigt byggeri, er opvarmningen udelukkede baseret på alternativ energi, og bygningen er selvforsynende med varme.

Første boligbyggeri på Københavns Nordhavn

Som totalentreprenør har vi opført ”Havnehuset” centralt i det nye og attraktive Østerbro-kvarter, der på sigt skal huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser. Den nye bydel i København har fået eget postnummer: 2150 Nordhavn. Første etape af det store byggeprojekt omfattede 23 boliger, og anden etape 27 boliger. De i alt 50 ejerboliger var klar til indflytning i november 2015.

Bolig- og ”erhvervsbyggeri”

I stueetagen er der opført 2 butikker, der begge er solgt til By & Havn. ”Havnehuset” har facader i rødbrune – og en del af etape 2 grålige nuancer, der matcher de mange bevaringsværdige byggerier i Århusgade kvarteret. Huset er bygget i 4-6 etager med beboelse fra 1. sal. I stueetagen er der indrettet butikker og café.

Lejlighederne i det store boligbyggeri spænder fra 69 til 142 m2. På første sal er der et privat gårdmiljø, cykelparkering og legefaciliteter. Mange lejligheder har to opholds-altaner med plads til ude liv. I etape 2 har 11 af de 23 boliger ”kun” én altan, og de øverste – og mest eksklusive lejligheder – har private taghaver, ligesom der er fælles taghaver for hele bebyggelsen.

Udfordrende byggeprojekt

Boligbyggeriet er opført i Københavns Nordhavn med ekstremt hektisk byggeaktivitet overalt - og dermed også med vanskelige adgangs-vilkår. Det omfattende byggeprojekt er opført på sokkelgrund med byggeri helt ud i skel med tilhørende krav om effektiv håndtering af relationerne til naboerne, og om sikring af adgangsforholdene til vejene, der til enhver tid skal være farbare af hensyn til den øvrige aktivitet i området.

Totalentreprise - Kanalhusene i Århus Ø

På en naboparcel til "Havnehusene" i Århus Ø - Nordhavnen - opfører vi som totalentreprenør 149 boliger som en del af et større boligbyggeri. Boligerne består af 2, 3, 4 og 5 værelses ejer- og/eller leje-lejligheder.

Boligbyggeri, der ikke står alene

"Kanalhusene" bygger videre på de samme arkitektoniske virkemidler som i nabobebyggelsen - Havnehusene. Det giver en vellykket helhed og et homogent indtryk i byggeprojektet, både i facaden med forskellige teglsten og i det grønne gårdrum.

Etagebyggeri med grøn top

"Kanalhusene" består af ca. 15.500 etagemeter med 149 boliger, opdelt i ni mindre, forbundne bygningskroppe i skiftende murstens-forbandt og fugefarver, der bringer mindelser om de traditionelle hollandske kanalkvarterer. Etagebyggeriet har grønne tage, og i stueetagen vil tre portåbninger åbne et intimt, grønt gårdrum for besøgende og andre beboere. I stueetagen er det desuden planen at etablere en café, der skal bidrage til bylivet i området.

Totalentreprise - Havnehusene i Århus Ø - En by i byen

Et af de mest spændende almene boligprojekter nogensinde i Aarhus er "Havnehusene" på Nordhavnen - Aarhus Ø. Her har vi som totalentreprenør opført 83 almene familieboliger, heraf 40 seniorboliger (+55) og 106 ungdomsboliger som nul-energi byggeri. Det energirigtige boligbyggeri er udformet som "en by i byen".

Boligbyggeri med udsigt over Aarhus Havn

Alle lejligheder i dette byggeprojekt er gennemlyste, og der er udsigt over Aarhus Havn fra alle lejligheder - samt fra grønne arealer på tagene. Med fokus på at være et energirigtigt byggeri, er alle tagflader tillagt bæredygtige funktioner, sociale som miljømæssige - med solfangere, drivhuse og områder til dyrkning af afgrøder. Byggeriet opfylder fremtidens energikrav - både i 2020 og 2025. Boligbyggeriet er opført som en gade med byhuse - med et stort, fælles "grønt" gårdrum. Bebyggelsen fremstår som forskellige byhuse gennem forskellige bygningshøjder, og ved anvendelse af forskellige slags mursten, fuger og murstens-forbandt. 

Hovedentreprise - Fremtidens plejehjem i Nørresundby

Som hovedentreprenør har Dansk Boligbyg a/s opført "Fremtidens plejehjem" i Nørresundby ved Aalborg. Bygningen er placeret på en vinkelgrund med én fløj i tre etager og én fløj i henholdsvis fire og fem etager. Det samlede areal af dette plejebolig-byggeri udgør 8.000 m2. Det store byggeprojekt blev opdelt i tre dele: En boligdel med 75 lejligheder, hver på ca. 65 m2, en restaurant og en servicedel. Huset er opført på pæle - ca. 400 stk. i længder på mellem 18 og 24 meter. Facaderne er opført i hvid beton med forsætninger mellem vinduer.

Byggeprojekt med udnyttelse af teknologi

Der er forberedt installationer for sensor-gulv, som registrerer hvis en beboer falder. Det nye institutionsbyggeri er også udstyret med solcelleanlæg som en del af forsyningen. Vinduer og røg-opluk er udført med naturlig ventilation som WindowMaster. 

Plejebolig-byggeri med mange muligheder 

Lejlighederne har eget lille køkken, depotrum, opholdsstue, soveværelse og stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelserne er med to typer inventar for at fremtidssikre arbejdsforhold for personalet. Som en del af plejebolig-byggeriet er der opført restaurant og køkken,der drives som en selvstændig enhed, hvor beboerne kan komme og spise, og restauranten er åben for udefra kommende brugere. Servicedelen er indrettet med faciliteter for personalet - administrationskontorer, omklædning, vaskeri og teknik. Der er desuden fitness og wellness rum for beboerne. På hver etage er der en åben eller overdækket terrasse, hvor beboerne kan opholde sig. Der er sundhedsrum for beboerne - bl.a. med tandlæge. Og der er flere temaer som sanserum, orangeri og hotel-øer. 

21 ejerboliger i Horsens - Hovedentreprise

Dansk Boligbyg a/s har opført 21 fritliggende ejerboliger i forbindelse med området på Peder Kællers Vej i Horsens. Det er en hovedentreprise på et byggeprojekt bestående af 2 boliger på 100 m2 og 19 bolige på 123 m2, med tilhørende redskabsrum og carporte.

Det opførte boligbyggeri består af kvalitetsmaterialer som gule teglsten, betonelementer, paptag, liste-tækning og træ/alu vinduer.

bubble