Med en uges mellemrum har der i henholdsvis Svendborg og Odense været rejsegilde på to projekter for FAB - Fyns Almennyttige Boligselskab - med ialt 132 almennyttige boliger.
Den 7. marts var der rejsegilde på projektet "Tankefuld" på Hellegårdsvej i Svendbrg, hvor vi som råhus-entreprise arbejder med opførelse af 67 almennyttige boliger og et fælleshus. Byggeriet består af 17 rækkehuse i 2 plan og 50 lejligheder, fordelt over 8 etagebygninger i 4 og 5 plan samt et fælleshus i 1 plan. Det bebyggede areal er på 7.000 m2.
Den 13. marts var der så rejsegilde på 65 almene boliger på Dahlsvej i Sct. Clemens, Odense, hvor vi opfører ialt 6.300 m2 boliger i hovedentreprise for FAB, fordelt på fire typer og størrelser - enten som 1-etages eller 2-etages boliger.
Kort og godt: To rejsegilder for én bygherre med én uges mellemrum - og med et samlet areal på 13.300 m2.
Som traditionen byder, var der naturligvis også Dannebrog og krans ved rejsegildet på Dahlsvej i Odense.