Dansk Boligbyg opfører i Tornhøjgårdparken i Aalborg 114 lejligheder, en Lidl-butik og en café. I hedebølgen bliver der svedt igennem på byggepladsen. Sikkerhedshjelmen bliver varm, og håndværkerne holder flere pauser i skyggen end normalt.
Som en tak for en rigtig god indsats i den stegende varme bestilte projektleder Peter Haven en Hjem-Is bil tirsdag den 11. august - og inviterede som Dansk Boligbygs vært alle byggepladsens håndværkere på kølende is. Det vakte glæde, og kølede behageligt ned - ligesom det jo altid er hyggeligt at samles for at få en is.
Netop Arbejdsglæde er én af Dansk Boligbygs 6 værdier. Og vi må ikke glemme: Glæde smitter - det gør arbejdsglæde også!