Dansk Boligbyg styrker ledelsen

Lilli-Anne Mastellone, 48 år, er den 1. april 2020 tiltrådt i en nyoprettet stilling som Executive Assistant for administrerende direktør Anton Nørgaard. Hun kommer fra et tilsvarende job i Uni-Tankers A/S i Middelfart, og har tidligere i sin karriere også arbejdet som koordinator og personlig assistent i Danske Bank, Group Operations i Høje-Taastrup.

Lilli-Anne Mastellone skal som ledelsesassistent bl.a. bistå topledelsen med implementering af en igangværende strategiproces samt understøtte bestyrelsesarbejdet og diverse projektopgaver. Derudover skal hun generelt supportere ledelsen i Dansk Boligbyg i forhold til dennes forretnings- og ansvarsområder.

Om sit nye job siger Lilli-Anne Mastellone:

-Virksomheden er vokset markant på kort tid, og jeg glæder mig til at udnytte min erfaring til bl.a. at arbejde med de implikationer, det giver i forhold til at få strukturer, medarbejdere og hele organisationen til at følge med. Jeg har tidligere arbejdet meget sammen med projektledere og konsulenter om at udvikle og transformere en organisation med henblik på at løfte produktivitet, effektivitet og ikke mindst kundetilfredshed. Herunder bistå arbejdet med at implementere ny strategi.

Gå til aktuelt