En udnævnelse - to jubilæer - tre ansættelser

Udnævnelse – ny afdelingsleder

Jannik H. Jensen, 43 år, Højbjerg ved Århus, er pr. den 1. februar udnævnt til afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens. Jannik H. Jensen er uddannet diplomingeniør i 1999 i Århus. Han har flere års erfaring som projektleder hos Aarsleff A/S og MT Højgaard A/S, og blev ansat som projektleder hos Dansk Boligbyg a/s den 1. marts 2004. Den 1. februar 2015 blev han udnævnt til projektchef, og nu, to år senere, er han udnævnt til afdelingsleder i Horsens.

Jannik H. Jensen har for Dansk Boligbyg a/s bl.a. haft ansvaret for opførelsen af andelsboliger på Søtoften i Skanderborg og i Hinnerup, Danmarks første OPP-plejecenter i Vonsild, Kolding kommune, samt almene boliger i Solbjerg og Tranbjerg, bilhuset Caripo Biler i Materielgården, Horsens, og Jobcenter Horsens. Aktuelt arbejder han med to boligprojekter i Valdemarsgade og luksus-ejerboliger, fordelt på seks punkhuse på Langelinje i Århus samt med 2-plans rækkeboliger i Skødstrup. Som ny afdelingsleder overtager Jannik H. Jensen desuden ansvaret for byggeri af 354 ungdomsboliger i Gellerupparken i Brabrand ved Århus.

Jannik H. Jensen er gift med Anne Katrine, og parret har sammen sønnerne Oskar og Holger på henholdsvis 4 og 7 år. Fritiden går bl.a. med golf, gamle biler, flyvning, skiløb og lidt racerløb.


2 x 10 års jubilæum

Line Tungelund, 41 år, Horsens, har 10 års jubilæum som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor hun primært arbejder med opførelse af boliger og kontorbyggeri, ligesom hun har været projektleder på opførelsen af en skole. Hun har netop afsluttet et projekt med 45 ungdomsboliger i Viby J, og arbejder nu på flere tilbudssager. Line Tungelund er uddannet bygningskonstruktør i 2007 og bygningssnedker i 2000.

Henrik Brodersen, 39 år, Horsens, har 10 års jubilæum som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han primært arbejder med opførelse af boliger og renoveringsprojekter. Han arbejder aktuelt med byggeri af 272 ungdomsboliger på Katrinebjerg i Århus, og har senest som projektleder arbejdet med renovering af 547 almene boliger i Løget By, Vejle. Henrik Brodersen er uddannet bygningskonstruktør i 2006 og tømrer i 1999.


3 ansættelser

Ib Larsen, 37 år, Grindsted, er pr. den 1. februar ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han fra starten tilknyttes et projekt i Århus med opførelsen af Terrassehusene, der er 53 luksus-ejerboliger på Langelinje i Århus. Han er uddannet bygningskonstruktør i 2016, og var i praktik hos Dansk Boligbyg a/s, hvor han var tilknyttet to projekter på Valdemarsgade i Århus, opførelse af 55 boliger.

Patrick D. G. Nielsen, 24 år, Assentoft ved Randers, er pr. den 1. februar ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han fra starten tilknyttes et projekt med opførelse af 354 ungdomsboliger i Gellerupparken, Brabrand. Han er uddannet bygningskonstruktør i 2016, og var i praktik hos Dansk Boligbyg a/s, hvor han var tilknyttet projektet Kanalhusene i Århus Ø, opførelse af 149 ejer- og lejeboliger.

Michael E. Christensen, 26 år, Stevnstrup ved Randers, er pr. den 1. februar ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Hobro-afdelingen, hvor han fra starten tilknyttes projektet Tornhøjhaven i Aalborg, der er et nyskabende demens-plejehjem med 72 boliger, der opføres som en landsby – Danmarks første såkaldte demens-landsby. Han er uddannet bygningskonstruktør i 2016, og var i praktik hos Dansk Boligbyg a/s, Hobro-afdelingen.

Billedtekster:

Jannik H. Jensen, ny afdelingsleder

Line Tungelund, 10 års jubilæum

Henrik Brodersen, 10 års jubilæum

Ib Larsen, ny byggeleder

Patrick D. G. Nielsen, ny byggeleder

Michael E. Christensen, ny byggeleder

Gå til aktuelt