Uddannelsesinstitutionen Learnmark med bl.a. Teknisk Gymnasium og Handelsgymnasium indviede fredag den 26. september 3.000 m2 nye faciliteter, der bl.a. omfatter et nyt 2-etagers HTX-faghus og en ny Multihal på Stadionsvej i Horsens, opført af Dansk Boligbyg a/s som totalentreprenør.
Learnmark er den største uddannelsesinstitution inden for ungdomsuddannelser og efteruddannelse i Horsens. Totalentreprisen omfattede i hovedtræk følgende: • Fjernelse af den eksisterende pedelbolig • Fjernelse af eksisterende anlæg på terræn indenfor entreprisegrænsen • Færdigprojektering af udbudsprojekter i dialog med bygherren • Opførelse af en ny HTX-Fagbygning • Opførelse af en ny Multisal • Udførelse af sammenbygninger med eksisterende bygninger • Anlæg af udearealer, anlæg og installationer omkring begge bygninger.
Med udvidelsen har Learnmark tip-top moderne faciliteter med gode muligheder for at skabe et godt studiemiljø. Som borgmester Peter Sørensen, Horsens sagde ved indvielsen: "Det nye studiemiljø giver de bedste uddannelsesmæssige rammer for vore unge merkantilt og teknisk, og bidrager dermed positivt til, at vi her i Horsens alle løfter i flok".
Ca. 10.000 har været på efteruddannelse på Learnmark, og 2.000 er aktuelt i gang med at tage en uddannelse - dels på Stadionsvej, dels på institutionens to øvrige adresser i Horsens, hvor Learnmark tilsammen råder over 50.000 m2.
Dannebrog var hejst på Stadionsvej i Horsens i anledning af indvielsen af ny HTX-fagbygning og Multisal på 3.000 m2. Dansk Boligbyg a/s har været totalentreprenør på projektet. Her indgangspartiet til Learnmark fra Stadionsvej.