Indvielse og Åbent Hus på

Tirsdag den 15. september var der kombineret Indvielse og Åbent Hus på to sammenhængende projekter i Horsens for Boligselskabet Domea Østjylland: ”Lysbuen 1 og Lysbuen 2” på Bjerrevej, begge med vidtstrakt udsigt over by og fjord.

Allerede inden indvielsen er 32 af de i alt 38 almennyttige boliger udlejet – et tegn på meget stor interesse for at bo attraktivt i et område med god afstand mellem punkthusene, med udsigt og ”luft” mellem punkthusene.

Projektet ligger på den grund, hvor elselskabet NRGi tidligere havde til huse, og det omfatter to punkthuse, hver på 5 etager, og hver med 19 lejligheder. Projektet blev påbegyndt oktober 2019, og nu er afleveringen altså i fuld gang.

Projektet er en totalentreprise, og har et samlet etageareal på 3.600 m2. Arkitekt er Kjaer & Richter, mens NIRAS er rådgivende ingeniører.

Under indvielsen, hvor mange lokale besigtigede boligerne, sagde formanden for Boligselskabet Domea Østjylland, Willy Nielsen, bl.a.: -Vi er glade for byggeriet her, der ser rigtig godt ud. Tak til Dansk Boligbyg for byggeriet, til Kjaer & Richter, Niras samt til Olav Holst og Pernille som projektledere. Vi er meget tilfredse med det her projekt, hvor blot 6 ledige boliger nu er tilbage, og det er jo meget fint.

Næstformand for boligselskabet Domea Østjylland, Torben Engholm, sagde bl.a. -Tusind tak til alle jer, som knokler for de gode boliger her i Horsens. Og så er det simpelthen bare så fedt at arbejde sammen med Olav. Tusind tak også til Dansk Boligbyg – det har været en fornøjelse både her på Bjerrevej og ude på Brahes Bakke her i Horsens. Vi kan alle være rigtig stolte af de projekter.

-Jeg har læst i Horsens Kommunes budget, at boliger til 5.000 kr. er et max., og 3.500 et minimum hvis man vil være med til at bygge i Horsens. Det vil vi også gerne, men Byrådet skal så hjælpe os. For det er jo en ret fastlåst lovgivning vi har i dag. Hvis private boligejere kan få rente- og afdragsfrie lån, burde det også kunne lade sig gøre i de almennyttige boligselskaber, for hvis vi kunne få billigere lån, kunne vi også tilbyde meget billigere boliger. Og det vil vi meget gerne være med til. Vi vil bare ikke gå på kompromis med vores kvalitet.

-Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Domea Byg og med jer i Dansk Boligbyg. En stor tak også til arkitekterne, ingeniørerne og alle, der har været inde over dette projekt, sagde Torben Engholm.

Billedtekster:

Formand for Boligselskabet Domea Østjylland, Willy Nielsen.

Næstformand for Boligselskabet Domea Østjylland, Torben Engholm.

GÃ¥ til aktuelt