Siden 1. juni har Lasse Kromann Gjersøe arbejdet som projektleder og DGNB-konsulent hos Dansk Boligbyg i Roskilde. Han er uddannet bygningskonstruktør fra Københavns Erhvervsakademi i 2015 og startede som byggeleder og siden projektleder hos Adserballe & Knudsen A/S og Corpus Development ApS, inden han kom til C.C. Entreprise A/S som projektleder.
Lasse har valgt Dansk Boligbyg på grund af vores store, spændende byggesager og fokus på bæredygtige DGNB-projekter. Desuden har Dansk Boligbygs ry for at have et godt fællesskab trukket i Lasse.
Privat bor Lasse i Espergærde med sin kone og deres to børn – en pige på 2 år og en dreng på 4 år. Han har tjent ved Den Kongelige Livgarde og holder sig stadig i form med løb, vægte og mountainbike. Målet er Berlin Halvmaraton til næste år.