Arian Sahebpanah er startet som byggeleder i vores Aalborgafdeling og er tilknyttet et større boligbyggeri i Hørsholm. Han er nyuddannet bygningskonstruktør fra Kea i København og ser frem til at bruge sin viden og få opbygget mere erfaring i sit nye job.
Før Arian Sahebpanah begyndte uddannelsen som bygningskonstruktør, havde han prøvet kræfter med arbejdet på byggepladsen som fugemontør og nedriver. Arbejdet inspirerede ham til at vælge en uddannelse inden for byggeri, og nu glæder han sig til at opbygge en masse erfaring i jobbet som byggeleder hos her hos os.
”Det er mit mål at få en masse erfaring og viden, så jeg kan blive en god byggeleder. Jeg har ambitioner om at blive en af de bedste i mit fag, og bruge mine kompetencer til at forbedre byggebranchen i fremtiden,” siger Arian Sahebpanah.
Arian Sahebpanah skal arbejde på PH Park projektet i Hørsholm, hvor vi opfører 70 boliger fordelt på etagebyggeri samt rækkehuse i totalentreprise for Calum. Han skal arbejde med at registrere fejl og mangler på byggepladsen, et arbejde han har erfaring med fra sin praktikperiode hos Promana Bygningsrådgivning A/S.
”Jeg har været her i fire uger nu, og synes jeg er blevet godt modtaget af mine kolleger og chef. De er meget behjælpelig og svare gerne på alle mine spørgsmål, og jeg har haft en hel del her i starten. De er glade for at lære fra sig og deler gerne deres viden og erfaring. Så jeg er meget glad og tilfreds,” siger han.
Arian Sahebpanah er 29 år og bor i Kongens Lyngby. I fritiden nyder han at bruge tid sammen med sin kæreste og styrketræne i fitnesscenteret. Og så er han begyndt at gå til spansk.