Omar Ghazali er ny byggeleder i Roskilde

Omar er 46 år og uddannet bygningsingeniør på DTU i 2011. Han har tidligere arbejdet med ledelse af byggerier hos Christiansen & Essenbæk, NCC, CASA, Bam Danmark og Kereby.

Hos Dansk Boligbyg kommer Omar Ghazali til at arbejde på vores projekt i Skovlunde. Projektet skal afleveres i foråret 2023 til det aarhusianske ejendomsselskab 1927 Estate. Det drejer sig om 168 boliger, fordelt med 106 etageboliger og 62 rækkehuse. Etageejendommen udformes som randbebyggelse i en "L"-form mod hjørnet af Ballerup Boulevard og Torvevej. Rækkehusbebyggelsen udformes som fire stænger, der ligger frit i landskabet, og flankerer to hævede taghaver.

Omar bor på Frederiksberg med sin hustru Rasha, som han har børnene Eline (2 år) og Lea (1 år) med.

Gå til aktuelt