Praktikant søges til byggesag i Aalborg Øst

For en privat bygherre opfører Dansk Boligbyg i totalentreprise 90 boliger og erhvervs-lejemål i Aalborg Øst. På samme grund afleverede vi i 2019/2020 de første etaper til vores bygherre. 
Vi har travlt, og søger derfor en motiveret konstruktørpraktikant i perioden fra september 2022 til januar 2023.

I samarbejde med vores projektteam vil du stå for den daglige drift af pladsen. Du vil få dine egne ansvarsområder og arbejdsopgaver. I takt med din oplæring og udvikling, vil dit ansvar og dine opgaver blive større. Af opgaver kan fx nævnes digital kvalitetssikring, tidsplaner samt opfølgning og byggeledelse.

Byggeriet er opdelt i flere etaper, hvorfor det er muligt at få indsigt i alle faserne fra råhus til drift. Elementmontagen blev opstartet i uge 42/2021. Og de første lejligheder forventes afleveret i uge 45/2022.

Du vil blive tilknyttet byggepladskontoret på byggepladsen sammen med det øvrige hold på sagen, som vil bestå af 2 funktionærer.

Dagligdagen er præget af en uhøjtidelig, men professionel tilgang til opgaverne, hvor godt samarbejde og humør vægtes højt.

Har ovennævnte vakt din interesse, kan du sende en kort ansøgning og CV til Projektleder Jess Vinstrup Svendsen på mail jvs@dbb.as eller ringe på mobil 3045 6021.

Gå til aktuelt