Dansk Boligbyg a/s opfører Autismecenter Nymarksvej i totalentreprise for Region Syddanmark. Byggeriet består af 21 boligenheder samt personale- og fælles faciliteter. Her har vi plads til ingeniør- og/eller konstruktørpraktikanter fra efteråret 2023.
Som praktikant hos Dansk Boligbyg får du en praktikperiode med et højt fagligt niveau og ansvar for egne opgaver. Du bliver et fuldgyldigt medlem af vores projektteam, og din dagligdag vil veksle mellem arbejde på byggepladskontoret og ude på byggepladsen.
Autismecentret udmærker sig ved at være et rent træbyggeri med fokus på at opnå DGNB-guld certificering. Det opføres i 1-plan fordelt på ni huse og med tilhørende skure mm.
I efteråret 2023 vil byggeriet byde på alt fra støbning af fundamenter, opbygning og rejsning af træelementer, montage af tagkassetter, aptering, tekniske installationer mv. Det giver dig en unik mulighed for at få indblik i flere af byggeriets faser. Og deriblandt udførelse af et træhus.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:
· Deltage i sikkerheds- og byggemøder med vores underleverandører.
· Ajourføring af sikkerheds-, sundheds- og byggepladsplaner.
· Deltage i praktisk og tidsmæssig planlægning.
· Føre tilsyn med arbejder og sikkerhed på pladsen.
· Deltage i alle øvrige ad-hoc-arbejder, som en byggeleder varetager.
· DGNB relaterede opgaver.
· Evt. egne læringsmål/fokusområde.
Dine kvalifikationer:
· Selvstændighed, nysgerrighed samt lyst og mod til at kaste dig ud i de forskelligartede opgaver.
· Gode kommunikationsevner på tværs af organisationer.
· Overblik og ordenssans i en travl hverdag.
Sådan søger du:
Har praktikpladsen vakt din interesse, er du velkommen til at sende en kort ansøgning med CV eller kontakte projektleder Sandra G. Jørgensen (sgj@dbb.as, 4060 0421) eller projektchef Ole Stork (os@dbb.as, 2332 1186) for en uformel snak.