Samarbejde med Nebula om Kunsten

Byggepladsen på hjørnet af P. Hjort Lorentzens Vej og Carl Blochs Gade i Aarhus, hvor Dansk Boligbyg opfører Godsbanekollegiet, genlød en dag medio juni af rytmisk musik i halvanden time. Som en case efter oplæg fra Nebula, der er live koncerter med udvalgte musikere, som repræsenterer "ny dansk jazz", ofte med rødder i alverdens andre genrer, spillede Nebula-gruppen i takt med pæleramnings-maskinen på byggepladsen. Det var en frit improviseret koncert med dedikerede musikere - samt nysgerrige naboer og tilskuere. 

Med titlen "Nebula og Dansk Boligbyg går Sammen om Kunsten" er det målet af afvikle 5 koncerter resten af året på udvalgte byggepladser rundt omkring i Danmark. Nebula vil via korte interviews med medarbejdere, kunder og naboer - publikum - undersøge hvilke fordele, der kan opnås ved at bringe kunst og kultur ind i byggebranchen. Det kan ses som et eksempel på hvordan man kan tænke på tværs af brancher, når man arbejder med kunst og kultur.

Sammen med Dansk Boligbyg vil Nebula slå lyden af ny dansk musik fast med pilotering ved at forvandle danske byggepladser til unikke koncertoplevelser. I stedet for den monotone og kontinuerlige, dog rytmiske larm, som ofte forbindes med lyden af en byggeplads, forårsaget af pilotering eller pælefundering, vil Nebula for en kort stund omdanne støjende larm til musik. 

Nøje udvalgte musikere inviteres til at spille med byggepladsens hamren og banken som rytmisk grundlag, så der bliver skabt unikke koncertoplevelser. Der er dialog med en radiokanal, og Nebula tidligere har samarbejdet med The Lot Radio i New York, ligesom Heartbeats Radio aktuelt er ved at producere en 3-episodes podcast serie om Nebula. 

Tanken er, at koncerterne, der er gratis for publikum, skal henvende sig til beboere (naboer til byggepladsen), medarbejdere på og omkring byggepladsen samt til radiolyttere. Besætningen skal med deres respektive musikalske baggrunde og profiler forløse så meget energi på scenen som muligt - og som på Godsbanearealet i Aarhus finde ind i rytmen fra pælefunderingen.