For Kolding kommune bygger vi i Seest en ny børneinstitution til 80 børnehavebørn, 24 special børnehavebørn og 10 dagplejebørn. Projektet er en totalentreprise, vundet i omvendt licitation, hvor vi sammen med Pluskontoret arkitekter og DAI arkitekter + ingeniører vandt for bedste projekt.
Huset er indrettet, så det tilgodeser de forskellige behov på en let og "integreret måde" til gavn for alle husets brugere. Projektet opfylder kravet om 2015 lavenergi-status uden brug af aktive energikilder, og institutionen er forberedt til i fremtiden at kunne producere sin egen energi.
Projektet indeholder en samlet plandisponering i to længer, der med et enkelt knæk er med til at give gårdrummet og udearealerne karakter. Der er desuden indarbejdet et stort antal åbne og lyse fællesområder. Form- og materialemæssigt udføres Seest Ny Børneunivers i respekt for områdets øvrige bebyggelse.
Byggeriet blev påbegyndt den 25. juni med "1. spadestik" - og det færdige byggeri skal afleveres i juli 2015.
Fra første spadestik den 25. juni: Borgmester Jørn Pedersen, Kolding kommune, th. i blå skjorte.