130 lejligheder i Ceres Byen, Aarhus
Dansk Boligbyg opfører i totalentreprise 130 lejligheder i Ceres Byen, Aarhus. Etagearealet er 11.650 kvm., og projektet består af en sammenhængende karré på 4-8 etager.
Bygherren, Ejendomsselskabet Olav de Linde, har igangsat boligudviklingsprojektet på Ceres Allé 11 med 100 lejeboliger til ejendomsselskabets egen portefølje af lejemål, og med 30 almene boliger til Alboa.
Projektet på Ceres Allé 11 skal som det sidste udviklingsprojekt på stedet fuldende den nye Aarhus-bydel.
Lejlighederne bygges i størrelser fra 40-110 kvm, hvor de fleste er på cirka 60-70 kvm. Alle lejligheder får altaner, og der etableres fælles gårdhave, tagterrasser og parkeringskælder
Projektet på Ceres Allé 11 opføres som en sammenhængende karré på 4-8 etager. Af bebyggelsens i alt 11.650 kvm. er ca. 11.200 kvm. boliger, mens 450 kvm. er erhverv og butikker.