Gnisten - 24 boliger på Bjerrevej, Horsens

Med selskabet "Bjerrevej III" som bygherre opfører Dansk Boligbyg i totalentreprise 24 ejerboliger, "Gnisten", på Bjerrevej i Horsens. Projektet er en del af et nyt boligområde, som består af ejer- og lejeboliger. Samtlige boliger indeholder både syd- og nordvendte udendørsarealer. 

Boligerne er alle i ét plan, og opført i en 2-etagers ejendom. I stueetagen er der boliger fra 97 til 121 m2 og med 33 m2 terrasse, mens boligerne på 1. sal er i samme størrelse, men med to altaner på henholdsvis 11 og 5 m2. Udover boligerne på 97 og 121 m2 er der boliger på 105 og 113 m2. 

Boligerne opføres i lyse blødstrøgne teglsten, mens døre og vinduer er i træ/alu med lavenergi termoruder. Tagene er flade og udføres i 2-lags tagpapinddækning - og der placeres solceller på tagene.