Andelsboliger i Jegstrup - Totalentreprise

I en indbudt totalentreprise på Porsevænget i Jegstrup har Dansk Boligbyg a/s opført et byggeprojekt på 19 andelsboliger. Boligbyggeriet er placeret i et smukt typisk småkuperet østjysk bakkelandskab.

Byggeprojekt med vægt på lys og udsyn

Ved udformningen af den enkelte bolig i dette byggeprojekt er der lagt vægt på, at alle boliger har adgang til syd- og vestvendte haver. Vi har ligeledes udformet boligerne med store glaspartier i opholdsrummet for at få godt med dagslys og samtidig udkig til omgivelserne. Boligerne er placeret omkring et gårdrum som randbebyggelse med fælles opholdsarealer, legeplads og carporte.

Boligbyggeri i god kvalitet

Hver bolig er i sin egen arkitektur præget af gode og gedigne materialer, der kræver et minimum af vedligeholdelse.