Brabrand - Hovedentreprenør på boligbyggeri
På J. P. Larsens Vej i Brabrand ved Aarhus har Dansk Boligbyg a/s bygget andelsboliger. Det er en indbudt hovedentreprise på Frugthaven - et byggeprojekt bestående af 16 boliger.
Veltilrettelagt boligbyggeri
Boligerne i dette byggeprojekt er opført som fire selvstændige punkthuse i tre plan med fire boliger i hver bygningskrop. Hver bygningkrop har en lys og præsentabel opgang med elevator. Boligerne er tilpaset terrænet og har udsigt mod syd ned mod Brabrand Sø.
Alle boliger i Frugthaven er på 123,1 m2 inklusive fælles arealer og indeholder entré, bryggers, fordelingsgang, badeværelse, to værelser samt et veldisponeret køkken i åben forbindelse med stue og sydvendt terrasse. Facaderne i boligbyggeriet fremstår i hvidmalede, blødstrøgne teglsten med lette facadepartier og paptag.