Helenelyst - Hovedentreprenør på boligbyggeri
På Helenelyst i Brabrand ved Aarhus har Dansk Boligbyg a/s i en indbudt hovedentreprise opført et byggeprojekt på 21 ejerboliger.
Boligbyggeri med god beliggenhed
Byggeprojektet, som består af et- og to-plansboliger er placeret i et kuperet landskab tæt på såvel Brabrand Sø som Årslev Engsø, og alligevel kun 10 minutters kørsel fra Aarhus centrum. Sanselighed har været et nøgleord i forbindelse med udformningen i dette boligbyggeri.
Materielle og arkitektoniske overvejelser
Materialevalget og den klassiske arkitektur i dette boligbyggeri understeger det sanselige med det poetiske spil mellem bygningskroppe i blank murværk i røde teglsten og de tilbagetrukne "mellembygninger" i hvide vandskurede flader. Alle boliger har hovedadgang fra de fælles adgangstorve, der med den lille ankomstgård ved boligens hoveddør skaber en fin overgang og formidling fra det halvoffentlige til det private rum.