Hovedentreprise - boligbyggeri i Hinnerup
På storparcel Højager i Hinnerup ved Aarhus har Dansk Boligbyg a/s som hovedentreprenør opført et boligbyggeri på 24 ejer- og andelsboliger i et plan.
Boligbyggeri med veludnyttede kvardratmeter
Et-plansvillaerne i dette byggeprojekt er på 100 m2. De er indrettet med funktionelt bryggers med skabe og bordarrangement med vask - badeværelse med bruseniche og skabsarrangement, soveværelse med indbyggede skabe, to værelser samt køkken i delvis åben forbindelse til opholdstuen.
Udendørsarealerne i byggeprojektet
Alle villaerne i dette byggeprojekt har carport, redskabsrum og terasseområde orienteret mod syd og vest. Ydervæggene har vi udført i blødstrøgne mursten med letbeton elementer som bagmur, og på taget har vi oplagt sorte betontagsten. Vinduer og døre er udført i træ/alu.
Villaerne er indrettet i forhold til og placeret omkring et fælles vejanlæg centralt i bebyggelsen, som også indeholder fælles grønt areal/legeplads.