Hovedentreprenør på andelsboliger i Fredericia
På Skovkrogen i Fredericia har Dansk Boligbyg a/s opført et boligbyggeri med andelsboliger. Den indbudte hovedentreprise lød på et byggeprojekt på ialt 15 andelsboliger.
Boligbyggeri med mange detaljer
Den samlede bebyggelse er bevist opløst i en bygningsstruktur, der med det store antal af "enkeltbygninger" skaber et hierarki af oplevelser og uderum mellem husene. I bebyggelsens "hjerte" ligger beboernes fælles grønning.
På indgangssiden fastholdes de sammenbyggede boliger af den gennemgående taglinie og adskilles via de indføjede carporte.
Boligerne i dette byggeprojekt har vi indrettet med lyse og venlige rum, hvor man fra entreen ledes mod opholdsstuen, der med det skrånende loft mærmest drager en mod lyset og udsigten. Husenes facader er i gule teglsten og lærketræsbeklædning. Tagbeklædningen er sort tagpap med tagrender og nedløb i zink.